Indlæg

En af de helt tunge spillere, nemlig Kromann Reumert har her 10 gode råd til virksomheder for at nedbringe risiko. Svindbekæmpelse hører til blandt de gode råd og yourCompany kunne ikke være mere enige. Læs de 10 gode råd her

https://www.kromannreumert.com/FlipBooks/Fokusomraader_2019/html5/index.html?&locale=DAN&pn=23

Svind i byggebranchen er et kendt og udbredt problem. Tyverierne fra virksomhederne skyldes en række omstændigheder der tilsammen giver en kompleks udfordring. Det er ikke nemt at løse. Var det nemt var denne problemstilling løst for længe siden. Men mit indlæg i dag skal ikke omhandle politiets knappe ressourcer eller byggebranchens manglende motivation til at sikre sig professionelt. Det skal i stedet advare branchen om at købe ”katten i sækken” inden for sikringsteknologier. Meget passende her hvor vi netop har passeret fastelavn, tænker jeg.

Svind i bygge- og håndværksvirksomheder.
Et af de steder mange virksomhederne oplever svind er i håndværktøj og maskiner. Bevares vi er jo alle forsikret, hvilket er en god sovepude. Vores selvrisikoer er for manges vedkomne tilpas lav til, at lysten for at investere i god professionel sikring er lav. De fleste sikre sig først efter flere indbrud. Forsikringsselskaberne er således selv med til at understøtte denne negative spiral, for ingen af selskaberne våger at stille de rette krav til kunderne af frygt for kunden flytter til et mindre restriktivt forsikringsselskab.

Fællesnævnere ved svind.
Lad os bare være ærlige. Internt svind i bygge- og håndværksvirksomhederne er ofte en del af problemet. Igennem mine mange besøg i virksomheder har jeg ofte opnået tilpas fortrolighed med håndværkerne til de ofte indrømmer, at de tidligere aldrig har betalt for værktøj. Vi taler naturligvis altid i datid!

Eksternt svind i byggebranchen er typisk indbrud i containere og firmabiler. Dette er også en stor økonomisk post. Oven i udgifterne til nyt værktøj kommer ofte reparation af bil eller container samt udgifter til driftstop og administrativ tid. Dette oplever selskaberne som irriterende og dyrt, men først efter skaden er sket – igen. Sidst er der byggemarkederne der stort set alle oplever tyveri af håndværktøj som en udfordring.

Fælles for disse 3 typer af svind er, at værktøjet jo virker fint efter det er stjålet. Således er både tyv og hæler godt motiveret for en god forretning.

Bluetooth bliver aldrig løsningen.
I de senere år har jeg fulgt udviklingen og kan se, at flere og flere professionelle værktøjmærker kommer på markedet med løsninger de lancerer som løsninger på problemet. Der ses også nogle producenter af bluetooth teknologi der tilbyder enheder man kan efter montere på sit værktøj og sine maskiner. Det lyder umiddelbart smart men branchen føres efter min mening bag lyset med disse løsninger og jeg har mødt kunder der seriøst har troet på produkterne og har ladet sig lokke ind i et køb blandt andet fordi de følte de fik noget ekstra – og smart.

Bluetooth teknologierne, uanset om de er fabriksindbyggede eller eftermonteret lokker med, at man kan genfinde sit værktøj efter tyveri. Nogle lover endda deres kunder, at man kan ”slukke” for værktøjet efter det er stjålet, således at hverken tyv eller hæler kan få glæde af de stjålne effekter. Denne tanke er præcis den rigtige og det er der vi skal hen – men bluetooth bliver aldrig løsningen på dette.

Teknologiens begrænsninger.
Tanken er, at man via sin mobiltelefon vil komme i kontakt med det stjålne værktøj og herigennem enten få informationer om hvor det befinder sig eller kunne fortælle værktøjet at det er stjålet og nu skal ophøre med at virke. Problemerne her er mange. Bluetooth har en meget begrænset rækkevidde og en telefon skal altså inden for ganske få meter før den vil være i stand til at kommunikere med værktøjet. Det vil altså sjældent være nok at gå forbi ude på gaden. Næste problem er, at mobiltelefonen skal have installeret en app som skal være tændt netop i det øjeblik man teoretisk kommer i forbindelse med værktøjet. Flere producenter har lavet deres egen app og som borger og håndværker skal man altså have flere forskellige app´s installeret på telefonen da de færreste kun benytter et mærke værktøj. Værktøjet skal enten være batteridrevet – og tilsluttet et batteri, eller være et 230V værktøj der er tilsluttet stikkontakt. Ellers er værktøjet ikke til at komme i kontakt med. Afslutningsvis skal man være opmærksom på, at hvis alt det ovenstående lykkes, hvilket jo teoretisk er muligt men næppe sandsynligt, så får man som ejer af værktøjet en besked om, at en mobiltelefon har set værktøjet på en given lokation. Er det så her værktøjet faktisk opholder sig? Nej. For den information man modtager er en GPS position fra mobiltelefonen med app´en. Værktøjet kan altså ligge et andet sted i nærheden. Dette er selvfølgelig bedre end ingenting. Er det f.eks. på en landejendom har man teoretisk en chance, men kommer meldingen et sted med beboelse, trafik, p-plads eller lignende er informationen tæt på værdiløs. Man får aldrig politiet ud for at gennemføre ransagninger i 4-8 huse eller biler fordi enheden er et sted i nærheden. Det sker kun, hvis man kan påvise den bestemte adresse.

Logistikstyring.
Flere virksomheder sælger ”både og” og vil da samtidig fortælle, at bluetooth teknologien samtidig er til ressourcestyring i jeres virksomhed. I får altså 2 for 1 til prisen og det kan friste dem der ikke ved bedre. Her kan jeg blot fortælle, at det virker stort set lige så dårligt som tyveridelen og sjældent vil være pengene værd.

Konklusion.
Lad vær med at købe bluetooth teknologien fordi jeres virksomhed ønsker at nedbringe svind eller optimere på logistikken. Kig i stedet efter andre løsninger så som RFID, SIGFOX eller LoRa. Disse teknologier er på vej ind på markedet og kan komme til at virke. Vi skal derfor lægge pres på værktøjsproducenterne for at benytte disse teknologier eller andre der måtte komme fremfor at satse på sidste generations teknologi. Jeg håber med denne artikel, at jeg kan spare jer for dyre lærepenge og ærgelser.

Christian Pejtersen, yourCompany