Indlæg

Har I tænkt over jeres risiko - nu medarbejderne arbejder hjemme?

yourCompany ApS følger naturligvis også situationen i Danmark og hvad Corona har bragt med sig af samfundsændringer.

Set med erhvervslivets øjne kigger vi ind i et billede, hvor kriminaliteten må forventes at flytte sig hurtigt. De private hjem (tyvenes paradis i ferietider) er nu fyldt op med hjemmearbejdende forældre og deres børn. Derfor må det forventes, at de kriminelle kaster sig over andre boldbaner. Og her vurderer vi, at erhvervslivet desværre står for skud.

Mange firmaer har offentliggjort, at man har sendt meget personale hjem og at man med nedsat bemanding vil forsøge at opretholde serviceniveauet. I butikker vil man af hensyn til smittespredning holde afstand mellem kunder og personale. Man er med andre ord gået over til nødbemanding og forståelige nødprocedurer.

Desværre er det parametre som kriminelle trives godt i: Lav bemanding, ro og manglende overvågning.

Og en ting er forøget risiko for tyverier af fysiske genstande i butikker, på byggepladser, i håndværkerbiler, i kontorbygninger, på varelagre m.fl. Det element skal vi klart være opmærksomme på.

En anden ting, vi allerede har set i denne periode, er internetbaseret kriminalitet. Fupmails, hvor man udgiver sig for at være f.eks. fra Sundhedsstyrelsen og dermed forsøger at lokke oplysninger, herunder betalingsoplysninger ud af både private og virksomheder. Et andet scenarie vi ligeledes har set, er tricktyverier – hvor vores ældre snydes af kriminelle, der foregiver at være fra hjemmeplejen og skal undervise dem i korrekt brug af håndsprit. Hvor ussel kan man blive?

CEO fraud

Samtidig har vi i et par år oplevet CEO fraud i ferieperioder, hvor IT-kriminelle udnytter ændrede hverdagsrutiner til at gennemføre kriminalitet. I Europa har der netop været flere tilfælde af CEO fraud der beløb sig til et 2-cifferet millionbeløb, i euro.

Andre gange henvender de kriminelle sig under dække af at være leverandør, samarbejdspartner og får overført penge til fremmed konti. Ganske simpel svindel, som desværre koster virksomheder dyrt.

Justitsministeren har udtalt, at politiet får en række nye opgaver i relation til sundhedsindsatsen i kampen mod Corona smitten. Det må naturligt betyde, at mange andre områder formodes at blive nedprioriteret. Herunder formentlig erhvervslivets sager, der i forvejen ikke har høj prioritet hos politiet.

Vi har derfor som en service til nuværende og kommende kunder lavet en oplistning af emner som virksomhedsejere, forretningsdrivende og ansatte skal være opmærksomme på. Vi håber, at emnerne kan give jer inspiration til at gennemgå jeres virksomhed med svind brillerne på. Vi står som altid til rådighed, hvis I har brug for sparring i denne uvante situation.

Efterforskning - Undersøgelser foretaget af erfarne professionelle - yourCompany

Indbrud uden for åbningstid

 Gennemgå jeres perimetersikring.

  • Virker overvågning efter hensigten?
  • Overvej midlertidige tekniske overvågningsløsninger. Man kan leje udstyr på dagsbasis – måske er det en god businesscase for jer
  • DNA-mærkning og GPS-løsning – kontakt os for nærmere muligheder
  • Iværksæt øget patruljering ved jeres vagtselskab – gå eventuelt sammen med nabovirksomheden om udgifterne.

Tyveri i åbningstiden

  • Italesæt problematikken over for jeres personale
  • Giv mistænkelige kunder ekstra service og bryd deres mønster
  • Lad jer ikke distrahere i kassen, mens andre fylder tasken
  • Ekstra varesikring
  • Tilkøb af midlertidige butiksdetektiver – etablering af udgangskontrol
  • Brug live-overvågning mere end normalt og identificér mistænkelige personer.

Bedrageri – f.eks. ved leasing/udlejning af maskiner og biler

  • Vær fornuftig skeptisk over for kunder, der nu vil lease/leje maskiner
  • Sikre ID, tlf.nr., nummerplade på kunder
  • Spørg ind til anvendelsen af maskinerne
  • Undgå kontantbetaling og få evt. større depositum – få betalingskort registreret, hvis muligt
  • Installér GPS-sporing, vel at mærke af typen der kan pejles
  • DNA-mærkning af udstyr
  • Konsekvent hjemtagelse ved kontraktbrud.

Og desværre bliver vi nødt til at nævne:

Personalerelateret kriminalitet

  • Tyveri af varer
  • Tyveri af brændstof
  • Tyveri af kontorartikler, IT, TV og fotoudstyr
  • Uretmæssig brug af maskiner eller udlejning
  • Bestikkelse/korruption som vi har set det i flere sager for nylig i pressen.

Listen er helt sikkert ikke udtømmende, men måske italesætter vi noget, som I forståeligt nok ikke har kunnet have på to-do listen midt i vagtplanlægning, opgavefordeling, hjemmearbejde og ikke mindst mens man undgår Corona-smitte.

yourCompany tilbyder hjælp

Vi tilbyder som altid rådgivning, efterforskning, gennemgang af virksomheder, StopTyven-pakker, GPS-udstyr og meget mere. Lad os give de kriminelle så lidt handlerum som muligt.

 

yourCompany ApS – sikkerhed, der ses på bundlinjen

 

Morten Teglhus Gottschalck

Sikkerhedskonsulent

Tlf. 3030 7854

mtg@yourcompany.dk

www.yourcompany.dk

 

 

 

I mange af landets virksomheder er “svind-kontoen” på ingen måder lille – det er langtfra småbeløb, som virksomhederne lever med.

Svind og svindel foregår hver eneste dag, og medmindre virksomhederne aktivt og effektivt forsøger at undgå dette – ja, så vokser “svind-kontoen” sig bare større og større. Det kræver indsigt og forståelse at minimere svind og svindel – og måske endda være så heldig helt at undgå svind og svindel. Hvis ikke indsigten, forståelsen og kompetencen ligger internt i virksomheden, da kan yourCompany hjælpe til.

yourCompany - Bekæmp svind og svindel - Artikel - ErhvervSjælland - Uge 08 2020

yourCompany er et landsdækkende sikkerhedsfirma

Christian Pejtersen – CEO for yourCompany – har mange års erfaring med svind og svindel. Ikke bare fra tiden i Politiet og PET, men også fra flere år i entreprenørbranchen med netop nedbringelse af det interne svind. I dag består yourCompany af fire fastansatte og en flok konsulenter spredt ud over hele landet. Christian melder følgende ud omkring situationen inden for svind- og svindelområdet: “Og der er nok at se til. Desværre vil nogle nok mene. For det står rigtigt skidt til med nogle medarbejderes eller leverandørs moral”.

Investeringen i yourCompany er en indtægt

At alliere sig med eksperterne i yourCompany, til nedbringelse af svind og svindel i virksomhederne samt få hjælpen til at analysere og grave sig frem til problematikkerne, skal på ingen måder ses som en udgift i regnskabet. Tværtimod skal det ses som en indtægt – og det er det også for yourCompany’s kunder. Med de store milliardbeløb i svind og svindel i byggebranchen, så skal der oftest blot ændres på nogle få områder førend at investeringen i yourCompany viser sig som sorte tal på bundlinien. Og det er vigtigt at anskue hele virksomhedens forretningsområde – altså både internt og eksternt. Det drejer sig nemlig ofte om både direkte og indirekte tab.

Svind og svindel kalkuleres ind i regnskabet

I følge Christian Pejtersen, så er det sørgeligt at mange virksomheder kalkulerer svind og svindel ind i deres regnskaber. Nogle virksomheder regner måske med 2 millioner i tab på “svind-kontoen” og ved årsskiftet finder de så ud af, at der “kun” har været svind og svindel på f.eks. 1,6 millioner kroner. Eller værre – at virksomhederne finder ud af at beløbet er langt over det indkalkulerede tal i regnskabet. Med yourCompany på sidelinien, bliver det muligt både at forebygge og bekæmpe svind, svindel, tyveri, tab af indtægter og tab af kunder.

Mange virksomheder mangler en sikkerhedschef

Hos yourCompany kan virksomheder få en sikkerhedschef på deltid eller fuldtid – alt efter behov. Det gør samarbejdet smidigt, nemt og overskueligt for begge parter – og det giver samtidig virksomhederne muligheden for at følge godt med i arbejdet og udviklingen på bundlinien. Outsourcing af sikkerhedsopgaverne, ved f.eks. at samarbejde med yourCompany og få hjælp af professionelle og erfarne folk med tidligere baggrund i Politiet og efterretningstjenester, benyttes af mange virksomheder. “Et andet plus ved at hyre yourCompany er, at de kan tage hånd om noget som andre kan føle er konfliktfyldt”, forklarer Christian Pejtersen.

Hvor forsvinder “svindet” hen?

Ikke blot kan yourCompany hjælpe med at forebygge og begrænse svind og svindel, men de kan også spore sig frem til lokationen, hvor “svindet” befinder sig – efter at svindet og svindel har fundet sted. Med avanceret udstyr sporer yourCompany sig frem til f.eks. et hus – og så kontaktes Politiet, som så tager over.

 

Læs hele artiklen her: https://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/382/

Kilde: ErhvervSjælland, uge 8 2020. Tekst og foto: Jesper From