Tag Archive for: Sikkerhedsrådgivning

Det virker !

”I de to år yourCompany har haft ansvaret for svindbekæmpelse, har vi sammen reduceret svind med 2,5 mio. kr. Vi har endvidere flyttet et lignende beløb fra ukendt til kendt svind. De har sat fingrene på de ømme punkter, strømlinet systemerne og ændret kulturen, så nu er tiden inde til at sætte fokus på den daglige drift og den løbende optimering,” siger Plantoramas økonomidirektør Torben Castenskiold.

 

Siden 2017 har Plantorama været kunde hos sikkerhedsfirmaet yourCompany, der bekæmper svind i virksomheder og organisationer. Samarbejdet har været så stor en succes, at Plantorama nu har valgt at fastansætte den konsulent, som yourCompany i de sidste 2 år har stillet til rådighed. Et soleklart bevis på værdien af svindbekæmpelse, mener begge parter.

 

Fuld fokus

Torben Castenskiold vurderer, at Plantorama fremover kommer til at sætte yderligere fart i svindbekæmpelsen. ”yourCompany har vist os, hvor stort potentialet er. Vi har allerede reduceret svindet ganske betragteligt. Næste opgave er at tackle de kilder til svind, som vi nu har identificeret. Det er en fuldtidsopgave for en sikkerhedschef. Da yourCompanys konsulent stort set var fuldt besat af opgaver for Plantorama, var det en naturlig løsning at lave en aftale med ham og yourCompany, så han kunne fortsætte arbejdet.”

 

Tak for kampen

”Vi kommer til at savne Simon, men det giver god mening for Plantorama at tage skridtet til en fuldtidsansat sikkerhedschef, siger Christian Pejtersen, der er direktør for yourCompany. ”Det er en del af vores koncept at gøre de største af vores kunder parat til at håndtere de daglige processer selv, når det gælder om at håndtere svindproblemer. Af samme årsag er rummer vore kontrakter altid mulighed for, at overtage vore konsulenter, hvis det er hvad alle ønsker, men vi assisterer også gerne vore kunder i headhuntning af kvalificerede sikkerhedsmedarbejdere hvis det ønskes.

Det kræver en vis størrelse at få økonomi i en komplet sikkerhedsfunktion, men i Plantoramas tilfælde er det et oplagt valg.”

 

Fremover vil Plantorama stadig trække på konsulentydelser fra yourCompany, når det er nødvendigt, men de løbende opgaver vil blive klaret internt.

 

Se mere om svindbekæmpelse her:

https://yourcompany.dk

Skou Gruppen har afsløret internt svind begået af egne medarbejdere imod virksomheden.

Skou Gruppen har opklaret en sag omkring internt svind, begået af medarbejdere i samarbejde med en leverandør. yourCompany har bistået Skou Gruppen i undersøgelsen. Sager som denne er desværre ikke et sjældent fænomen i byggebranchen, hvor der nogle få steder hersker en beklagelig kultur. Heldigvis er branchen på vej i en bedre retning.

https://www.licitationen.dk/article/view/664326/skou_gruppen_mistaenker_to_medarbejdere_for_millionsvindel?token=bjdr380n3jymh12h4qy7tdyukt6qrt9e

Nye tal på tyveri i byggebranchen

41 % af medlemmerne i Dansk Byggeri har oplevet tyveri fra byggepladserne inden for det sidste år. 59 % af virksomhederne øst for Storebælt har haft tyveri fra håndværkerbiler, mens 32 % vest for bæltet har oplevet det samme. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri, der dokumenterer massive problemer med tyveri i byggebranchen. Det er uvist, hvor meget det koster byggebranchen, men CEO Christian Pejtersen fra sikkerhedsvirksomheden yourCompany anslår, at tabene løber op i adskillige milliarder kroner.

”De meget store beløb kunne være brugt til at optimere virksomhederne og skabe bedre forretning,” siger Christian Pejtersen, der er specialist i svindbekæmpelse i bl.a. byggebranchen. ”Alligevel bliver der generelt gjort alt for lidt for at begrænse problemet – og det, der bliver gjort, er ofte utilstrækkeligt. Effektiv svindbekæmpelse er en god forretning, men det kræver en strategi og en helhjertet indsats. Generelt hænger mange virksomheder fast i en kultur med sporadiske og tilfældige tiltag.”

Som et eksempel på potentialet ved en indsats fremhæver Christian Pejtersen en byggemarkedskæde, hvor yourCompany har været med til at nedbringe svindet ved bl.a. tyveri med 10 millioner kroner årligt. En anden kunde har nedbragt svind for 2,5 millioner kroner årligt. Begge steder er der også gennemført andre værdiskabende tiltag som ikke er direkte målbare på svindtallene.

Geografiske forskelle

I Dansk Byggeris undersøgelse viser, at problemet med tyveri fra byggepladserne er stort set lige stort på tværs af landet.Til gengæld er indbrud i håndværkerbilerne mere udbredt øst for Storebælt. Med hhv. 59 % i øst og 32 % i vest er der en markant forskel, men undersøgelsen forklarer ikke, hvad den geografiske forskel skyldes.

Ifølge undersøgelsen er det primært er de mindre virksomheder på 1-10 medarbejdere, der bliver ramt af indbrud i biler og på byggepladserne. Men ifølge erfaringerne hos yourCompany er det ikke nødvendigvis helt retvisende. ”Det er ofte de mindre virksomheder, der opdager og reagerer på tyverierne, fordi de mærker konsekvenserne med det samme. De store byggefirmaer har ikke styr på stumperne i samme omfang. Derfor er de tilbøjelige til at overse eller negligere tyverier pga. store selvrisikoer eller direkte vælger ikke at bruge tid på svindbekæmpelse,” siger Christian Pejtersen.

Internt svind

Internt tyveri er også en udfordring for byggefirmaerne. Her svarer 9% af virksomhederne, at de inden for det sidste år har oplevet tyverier begået af egne medarbejdere. Også her gælder det om at gardere sig, men i YourCompany møder man ofte først problemet, når det er gået galt, forklarer Christian Pejtersen:

“Vi oplever typisk, at byggefirmaer henvender sig for at få hjælp til at organisere en intern undersøgelse, når de har mistanke om økonomisk bedrageri begået af egne medarbejdere. Og det er bestemt fornuftigt at søge objektiv hjælp til at undersøge forholdet. Ofte sker det i samarbejde med virksomhedens advokat, hvor yourCompanys efterforskere gennemfører den praktiske del af undersøgelsen. Mange bliver overraskede når de på egen krop oplever, at det ikke handler om 3 spande maling eller lidt el-værktøj, men om sager, hvor økonomiansvarlige som formænd, byggeledere eller projektchefer har begået underslæb for millioner af kroner. Men det ville naturligvis være endnu klogere at tage de præventive forholdsregler, der forhindrer svind og bedrageri, understreger Christian Pejtersen.

Undersøgelserne er gennemført i perioden fra den 23. marts til den 4. april 2019. Dansk Byggeri har spurgt 704 af sine medlemmer, hvoraf 142 har svaret på undersøgelsen. Det er en svarprocent på cirka 20 %. Den interesserede læser kan se undersøgelsen her. Dansk Byggeri_Tyveri fra byggebranchen

Tak til Dansk Byggeri for benarbejdet omkring undersøgelsen.

 

 

Som del af et nyt partnerskab skal yourCompany hjælpe Virtu Cycling med at øge sikkerheden. Med ekspertise i efterforskning, sikkerhedsrådgivning og tracking af materiel bekæmper yourCompany svind – et samarbejde som allerede har vist sit værd for Virtu Cycling Group.

Med to omrejsende cykelhold, rejser, events og eksklusivt udstyr er Virtu Cycling sårbare over for mange former for kriminalitet og økonomiske tab. Derfor kan et samarbejde med yourCompany måles direkte på Virtu Cyclings bundlinje: “Vi startede samarbejdet med yourCompany i forbindelse med en stor forsikringssag. yourCompany bistod os i hele processen, kortlagde bevisførelsen og gennemgik sagsforløbet, hvilket i sidste ende resulterede i, at vi fik udbetalt en betragtelig erstatning” udtaler Anders Gram, administrerende direktør for Virtu Cycling Group.

yourCompany, der har sine rødder i Politiet og PET, er kendetegnet ved en professionalisme, der komplimenterer cykelsporten. Ejer og administrerende direktør for yourCompany Christian Pejtersen fremhæver derfor både forskelle og ligheder mellem de to nye samarbejdspartnere som grundlag for et stærkt samarbejde: “Ligesom vi i yourCompany arbejder benhårdt for at være de bedste til det vi gør, arbejder Virtu Cycling for at blive de bedste på deres område. Vi understøtter en proces, hvor Virtu Cycling professionaliserer sikkerheden og styrker deres beredskab, så Virtu Cycling kan fokusere hundrede procent på at gøre det, de er bedst til.” At hjælpe cykelbranchen mod usikkerhed er derfor ikke kun et spørgsmål om at undgå tab, men også en måde at styrke sit fokus for Virtu Cycling.

Vi er meget stolte over den tillid Virtu Cycling Group har vist vores virksomhed. Vi arbejder allerede i dag med en række andre virksomheder, hvor Direktionen og den daglige ledelse, ligesom Virtu Cycling Group har været modige nok til at se på egen virksomhed og bede om hjælp til at drive sikkerhedsorganisationen ved outsourcing af sikkerhedschef funktionen således de kan fokusere på deres kerne forretning. Det er spændende, at være med til at gøre tingene på en ny måde og yourCompany har fokus på den nye måde samtidig gerne skulle være rentabel for vore kunder.