Tag Archive for: Rådgivning

yourCompany har haft et vildt år 2020, der har budt på mange sager og fremskridt på mange områder. Vi har fået en søstervirksomhed i FindMyGPS, der har de første mange enheder på gaden, lige som de har været igennem nåleøjet til at få forsikringsgodkendt deres kerneprodukt.

yourCompanys personale har løst opgaver af forskellig art:

  • løst sager om interne tyverier,
  • skrevet mange politianmeldelser for vores kunder
  • udført forsikringsefterforskninger,
  • gennemført en lang række operationer med bl.a. observation,
  • lavet mange computer/telefon forensics (IT-undersøgelser)
  • genfundet en masse forsvundne biler,
  • installeret en del STOP-TYVEN-pakker, der skal modvirke tyveri fra varebiler.

 

På kundefronten vil vi gerne sige TAK for samarbejdet til gode gamle kunder, vi får lov at hjælpe med at begrænse tab, svind og kriminalitet – og stor tak til nye kunder vi har indgået samarbejde med.

 

Vi har haft så meget fokus på opgaverne, at vi slet ikke har fået sagt pænt velkommen til nye fastansatte kolleger – og dem er vi super stolte over at have fået ombord. Hjertelig velkommen til Bjarne, Poul og Torben.

Bjarne Michael Pedersen

Bjarne startede i yourCompany i september 2020, hvor han trådte ind som ny faglig leder for Observationsafdelingen og overtog opgaven som fast svindkonsulent for vores kunde Johannes Fog.

Bjarne har en lang karriere fra politiet bag sig, hvor han bl.a. han været Politikommissær og leder gennem mange år. Han har dybdegående erfaring med hele observationsområdet, herunder med fysisk observation, teknisk observation – og selvfølgelig personaleledelse af kollegerne. Han overtager stort set samme område hos yourCompany, hvor koordination mellem efterforskningsledelsen og de operative folk er limen, der holder det hele sammen.

Bjarne er en hyggelig gemyt, der altid spreder en god stemning på kontoret og ude i bilerne. Han er samtidig skarp og ser detaljerne.

Bjarne holder sig i god form med tennis og løb, og han holder os andre i gang med gode røverhistorier.

Poul Eriksen Hansen

Poul er startet i yourCompany som ny faglig leder for Efterforskningsafdelingen fra januar 2021. Han har en fortid fra Københavns Politi og er specialist inden for bl.a. brandefterforskning.

Han er et leksikon i, hvordan efterforskning skal håndteres fra start til slut, og han har i sit virke som fagkoordinator hos politiet haft mere end 7-800 sager i hænderne om året.

Poul kan med sin enorme erfaring pege på de punkter, der skal undersøges nærmere, for at sagerne bliver underbygget og løst. Vi glæder os til endnu en stærk spiller på holdet, der kan servicere sager, kolleger og kunder.

Poul har i øvrigt en baggrund som kok, så vi har fået strammet godt og grundigt op omkring vores frokost i ”vagtstuen”. Han har ligeledes et talent for at skrive sange og tekster, så vi ser frem til vi igen må holde firmasammenkomster, hvor der er sat store forventninger til underholdende indslag!

Torben Strand

Torben er startet i yourCompany i slutningen af 2020 som faglig leder for Forensic-afdelingen. Torben har en fortid fra politiet, herunder både Rigspolitiets afdelinger: Rejseholdet og NC3. Han er blandt landets skarpeste hoveder, når det kommer til dette faglige felt. Han har en lang række uddannelse og kurser bag sig, og et kæmpe netværk, der kommer os alle til gode, når det der med ”computerne driller”.

Torben er specialist til fingerspidserne, og udover at være problemknuser, er han hamrende dygtig formidler, der kan forklare andre, hvordan man skal forstå den tekniske verden. Han har også været anvendt i retssager som specialist på dette felt og været censor på de mest anerkendte uddannelser i Skandinavien. Det er afgjort ikke Hr.-hvem-som-helst, vi har fået ombord på teamet.

Torben er typen, der står tidligt op og går lange ture for at holde sig fit – det kunne vi andre lære meget af.

 

Vi har herudover ansat en række nye konsulenter, vi dog af hensyn til opgavetyperne ikke kan vise frem, men velkommen til jer også.

 

Vi er vildt beæret over, at så dygtige og kompetente folk vil være en del af vores virksomhed.

Og hvad skete der ellers i 2020?

  • Vores direktør Christian modtog i foråret iværksætterpris for sit stenhårde arbejde, der har ført virksomheden hertil.
  • Vi er flyttet i nye kontorer i Greve – en 300 kvm perfekt arbejdsplads for medarbejdere, og gode rammer til at byde kunder velkommen.
  • Vi har indgået strategisk samarbejde med Taksatorringen om at servicere nogle af deres forsikringsselskaber.
  • Vi har formidlet vores budskaber i aviser, online, på TV og på vores egen hjemmeside.
  • Vi har afholdt foredrag og workshops.
  • Vi har talt meget om Corona!.

2021 – kom an!

Hvad skal der så ske i 2021? Ja, udover vi skal have en mere normal hverdag, så har vi mange spændende ting i støbeskeen. Og vi glæder os til at løfte sløret for de initiativer, projekter og fagområder, der skal hjælpe virksomheder med at nedbringe tab, svind og kriminalitet. Vi har en stærk holdopstilling, der skal komme gamle, nye og kommende kunder til gavn. Og vores ambition er naturligvis også at drive en god sund forretning med store ambitioner til fremtiden.

Vi vil fortsat kæmpe for, at svindel over for virksomheder nedbringes så meget som overhovedet muligt!

 

Pas på jer selv og hinanden

– Teamet bag yourCompany ApS

Siden marts 2020 har medierne skrevet om en korruptionssag der involverer byggebranchen. yourCompany har med interesse fulgt sagen. Det var godt at PFA i dette tilfælde opdagede bedrageriet og greb til politianmeldelse af forholdet. En anmeldelse der øjensynligt var stærk nok til at politiet har undersøgt forholdet yderligere og nu anholdt en række personer i sagen. Bevares de er ikke dømt for nuværende. Vores erfaring er dog at politiet har travlt og ikke spilder tiden på sager hvor de ikke også vurderer der er et kriminelt gerningsindhold.

En advokat og flere direktører er anholdt

Det kan måske chokere nogen, at der i denne sag er anholdt 2 nuværende og 1 tidligere direktør dertil oven i købet en advokat.

I yourCompany er vi desværre knap så overraskede. Alene i 1. halvår af 2020 har vi bistået med 2 efterforskninger der involverer hver sin direktør der begge har begået besvigelser imod sin egen arbejdsplads i millionstørrelsen. Gennem flere år. Vi har også bistået i en konkurrenceklausuls sag, hvor der nu er faldet dom imod ledelsen i den virksomhed vi undersøgte – diskret.

Netop nu arbejder vi på en sag, hvor en leder placeret lige under direktionen begår økonomisk kriminalitet imod sin arbejdsplads, formentlig uden hans chefer er klar over det. Den leder får inden længe en dårlig oplevelse denne sommer.

Vi har desværre også været anmodet om assistance der omfatter mistanken imod rådgivende ingeniører, hvor der også findes brådne kar. Derfor hilser vi PFA sagen velkommen og afventer sagens videre forløb.

Det er ofte for millionbeløb

Som læserne nok kan forstå er det derfor ikke overraskende for os der arbejder med området, at se sådanne sager. Især i sager der involverer byggeri og produktion er der rig mulighed for at bedrage og snyde sin arbejdsgiver. Jo højere placeret i virksomheden man er – jo større er tilliden som udgangspunkt også. Jo større tillid – jo større økonomisk råderum har man typisk, og dermed har man også muligheden for synde for store beløb. Det er ofte for millionbeløb. Det vil nok chokere mange at vide hvor hyppigt forekommende det er

Modydelser for kontrakter, bytte varer for varer, overfakturering der medfører kickback, misbrug af virksomhedens midler samt gement tyveri for egen vindings skyld er mere udbredt i dansk erhvervsliv end vi har lyst til at tænke på. Danmark anser sig selv for et meget lidt korrupt land. Det er en del af vores selvforståelse. De undersøgelser denne antagelse bygger på er undersøgelser af den offentlige sektor. Den private sektor er jf. yourCompanys erfaring noget anderledes. Desværre.

Om det er bedre eller værre end i andre lande, vi sammenligner os med, ved vi ikke. Men sikkert er det at internt svind koster dansk erhvervsliv adskillige milliarder kroner årligt. Penge der burde ligge enten i virksomhederne eller skattevæsnets lommer. Ikke hos tyven eller bedrageren.

En sag om mandatsvig, dokumentfalsk og store pengebeløb

Nogle brancher er hårdere ramt end andre. Artiklen fra DR peger her på byggebranchen som vi desværre også betragter som hårdt ramt. Desværre anmeldes kun en brøkdel af de sager der opdages til politiet. Måske er det godt nok, for politiets ressourcer strækker ikke til meget mere. I en anmeldt sag fra foråret har vores kunde netop rykket politiet, der meddeler tilbage, at de næppe får tid at se på sagen i 2020. Det er en sag der involvere både mandatsvig, dokumentfalsk og store pengebeløb. Det er desværre normalt for politiet at melde sådan ud. Det bør dog ikke afholde virksomhederne.

Med pres kommer fokus og med fokus kommer ressourcer. I dette tilfælde til politiet.

“Gå efter manden” hvis politiet ikke har tid

Desværre har ledelsen i nogle virksomheder fortsat en forældet tankegang når det kommer til kulegravning af disse forhold. Desværre er det kun et fåtal af sager der anmeldes til politiet og dermed fører til erstatningskrav og dom. Dette gør det muligt for branchens brådne kar at fortsætte sit forehavende hos en ny arbejdsgiver, så egentlig er det en lidt asocial handling at “skubbe aben videre” og ikke få gjort op med de korrupte medarbejdere. Der er en kultur hos visse personer der med fordel kunne trænge til forandring og det er bestyrelserne og direktionernes ansvar at tage fat om den udvikling. En lille motivationsfaktor kan være, at beviskravet i et civilt søgsmål er lavere end i en straffesag. Det kan i nogle tilfælde godt lade sig gøre at “gå efter manden” selv om politiet ikke har tid.

yourCompany er parat til at hjælpe

Er uheldet ude kan yourCompany assistere bestyrelser, direktioner samt advokater og forsikringsselskaber med tilbundsgående undersøgelser. Det er vi gode til og med en medarbejder portefølje der udelukkende rummer tidligere politifolk gør vi det grundigt. Etisk forsvarligt og troværdigt.

Vi vil dog meget hellere være en del af forebyggelsen og hjælpe erhvervslivet med at forebygge forhold om korruption og økonomisk kriminalitet. Det er her den gode businesscase ligger og det gøres bedst igennem inddragelse, et smil og samarbejde med virksomhedens gode medarbejdere. Det behøver ikke at være et konfliktskabende emne.

De gode medarbejdere vil nemlig gerne virksomheden det bedste. De ved ofte godt hvor problemerne er eller kan være og kan bidrage til at det ikke sker. Så lyt til medarbejder skal være et råd herfra. Det er som regel en bestemt lille gruppe medarbejdere der “spræller i nettet” og ikke vil samarbejde om emnet. Men tiderne skifter.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/skandaleramt-milliardbyggeri-i-koebenhavn-politiet-anholder-fire-bestikkelse

Mestertidende, Licitationen og Nordiske Medier har lavet et flot katalog over forskellige løsninger for sikring imod tyverier i byggebranchen. Mange af de omtalte tiltag er fornuftige og ønsker håndværkerne rådgivning omkring, hvilke tiltag der er de bedste står yourCompany til rådighed så ikke håndværkerne køber katten i sækken.

Se kataloget her