Tag Archive for: Motorområdet

Svindlerne på motorområdet har gode betingelser, og derfor hører vi alt for ofte om blandt andet leasing- og forsikringsselskaber, der efterlades med store tab i de uærlige kunders kølvand. De økonomiske konsekvenser kan være store, og mulighederne for at forhindre svindlen har været få. Men nu er branchen blevet et værktøj rigere.

Sunde regnskaber, en fornuftig forretningshistorik og direktører hvidere end sne – forretninger der kort og godt ser fornuftige ud på papiret. Det kan være uendeligt svært at gennemskue, hvor de brodne kar gemmer sig og at beskytte sin virksomhed mod svindlernes kreative metoder.

Det skal et nyt samarbejde mellem it-virksomheden DBI IT A/S og yourCompany Aps nu lave om på.

Forhindrer svindlen i at brede sig

Resultatet af samarbejdet er et digitalt værktøj der skal bistå virksomheder med at risiko- og kreditvurdere nye kunder og desuden give besked, hvis der er adfærd hos eksisterende kundevirksomheder, der giver anledning til øget opmærksomhed. På den måde vil man kunne komme en stor del af svindlen til livs, før den overhovedet opstår, og begrænse mulighederne for dem der allerede er sluppet gennem nåleøjet.

Hvordan fungerer det?

DBI IT og yourCompany, der står bag risikoanalyseværktøjet, består blandt andet af tidligere politifolk og dataspecialister med en gedigen indsigt i både branchens udfordringer og svindlernes metoder. Det er netop den viden, der har dannet grundlag for den motor, der dagligt screener risikoprofilen hos alle danske virksomheder med køretøjer tilknyttet.

Systemet er designet til at opfange mønstre og adfærd hos virksomhederne, der kan være tegn på urent trav, og er der forhold, der giver anledning til opmærksomhed, vil virksomhederne overgå til manuel screening. Vurderes det, at der er tale om en reel forhøjet risiko vil virksomheden blive markeret, så det er tydeligt for brugerne af systemet, at der er grund til at træde varsomt – også hvis de allerede er kunder i forretningen.

Motoren bliver indlejret som et tilvalgsmodul på bilstatistik.dk, der i forvejen benyttes bredt i branchen, blandt andet i forbindelse med indtegningsprocessen.

2000 køretøjer er i hænderne på højrisikokunder

I skrivende stund er der mere end 2000 køretøjer registreret hos virksomheder, som hører til i højrisikogruppen, og spørger man Morten Teglhus Gottschalck, chef for motorområdet hos yourCompany, er det med til at sige noget om problemets omfang:

Vi kan jo hver eneste dag se, at der kommer nye navne på listen over virksomheder, der har en opsigtsvækkende adfærd, og det er nogle helt enorme tab, vi ser, at de kan efterlade i sit kølvand. Hidtil har forsikringsselskaber og andre kreditorer først fået besked om, at de har aktiver i klemme, langt senere i processen, og det er også ensbetydende med at listen over udgifter til tabte aktiver, forsikringssummer, behandlingsprocesser med advokater, inkasso eller civilretlige sager mv. vokser

For Peter Andersen, der er salgsdirektør i DBI IT er efterspørgslen på systemet en god indikator for, at kunderne hidtil manglet værktøjer til at sikre sig mod tab og svindel:

Vores ambition har været at synliggøre risici ud fra tendenser, der ses på markedet hver eneste dag og på den baggrund gøre livet sværere for dem, der ikke spiller efter reglerne. Det er tydeligt på den modtagelse, systemet har fået, at der har været et uindfriet behov, og at den værdi gennemsigtigheden skaber, er meget mærkbar.

Vil du vide mere om risikoanalyseværktøjet?

 

Peter Andersen

Salgsdirektør

DBI IT A/S – bilstatistik.dk

pa@dbi-it.dk

Morten Teglhus Gottschalck

COO

Chef for Motorområdet

yourCompany ApS

mtg@yourcompany.dk

 

 

 

Ubetalte regninger, store forsikringssummer og leasingbiler, der forsvinder. 

Lidt for ofte hører vi om lyssky selskaber, der udnytter velmenende aktører i forsikrings- og autobranchen og efterlader dem med store tab i deres kølvand. 

Med en aftale om udviklingen af et nyt, fælles screeningsmodul på bilstatistik.dk har DBI IT A/S og yourCompany Aps i dag taget et stort skridt i retning mod at kunne tilbyde hjælp til de virksomheder, der ønsker at imødegå problemet med kunder, der ikke kan kende forskel på dit og mit.

Et spørgsmål om gennemsigtighed

yourCompany, der primært består af tidligere politifolk, løser hvert år et stort antal sager om f.eks. forsikringssvindel og forsvundne biler. Herigennem har de opbygget stor erfaring med, hvilke mønstre der ofte synes at gå igen hos de problemomspundne virksomheder. På baggrund af den viden foretages en risikovurdering, og anses den som potentielt problematisk, vil screeningsmodulet give udslag. Den øgede gennemsigtighed vil give brugere af bilstatistik.dk en langt bedre mulighed for at identificere forhøjet risiko og foretage en mere konkret kredit- og risikovurdering.

Hvis uheldet alligevel er ude

Selvom det nye modul vil være et stærkt værktøj i forbindelse med det præventive arbejde, vil nogen stadig slippe gennem det sikkerhedsmæssige nåleøje. Når modulet er færdigudviklet, forventeligt i efteråret 2021, vil det derfor også være muligt for screeningsabonnenterne at rekvirere yourCompany´s assistance til en mere dybdegående screening eller decideret efterforskningsarbejde, så tabte værdier kan komme tilbage på de rette hænder.

Et samarbejde, der giver mening

At samarbejdet giver mening, er Faglig Leder for Motorområdet i yourCompany, Morten Teglhus Gottschalck, ikke i tvivl om:

”Bilstatistik.dk er et værktøj, der i forvejen bliver brugt bredt af aktører i og omkring autobranchen, så det giver rigtig god mening for os at stille vores viden og ekspertise til rådighed der, hvor branchen i forvejen indhenter viden om potentielle kunder. Med det her setup kan vi lave den perfekte balance mellem den bedste datakvalitet, et skarpt blik for detaljer og det at have operative værktøjer lige ved hånden. Det her er et projekt med store ambitioner om at komme kriminaliteten til livs i en autobranche, der ofte udsættes for forskellige typer af svindel.”

Peter Andersen, salgsdirektør i DBI IT, istemmer:

”Vores virksomheder repræsenterer to kompetence- og værdisæt, der går rigtig godt i spænd. Vi vil begge gerne hjælpe vores kunder med at optimere deres forretning og minimere risiciene gennem databaseret indsigt og generelt øget gennemsigtighed, og vi glæder os til at kunne gøre dette i forening fremadrettet.”

For yderligere spørgsmål:

Peter Andersen

Salgsdirektør 

DBI IT A/S

pa@dbi-it.dk

Morten Teglhus Gottschalck

Faglig Leder for Motorområdet 

yourCompany ApS

mtg@yourcompany.dk

   

 

yourCompany har haft et vildt år 2020, der har budt på mange sager og fremskridt på mange områder. Vi har fået en søstervirksomhed i FindMyGPS, der har de første mange enheder på gaden, lige som de har været igennem nåleøjet til at få forsikringsgodkendt deres kerneprodukt.

yourCompanys personale har løst opgaver af forskellig art:

  • løst sager om interne tyverier,
  • skrevet mange politianmeldelser for vores kunder
  • udført forsikringsefterforskninger,
  • gennemført en lang række operationer med bl.a. observation,
  • lavet mange computer/telefon forensics (IT-undersøgelser)
  • genfundet en masse forsvundne biler,
  • installeret en del STOP-TYVEN-pakker, der skal modvirke tyveri fra varebiler.

 

På kundefronten vil vi gerne sige TAK for samarbejdet til gode gamle kunder, vi får lov at hjælpe med at begrænse tab, svind og kriminalitet – og stor tak til nye kunder vi har indgået samarbejde med.

 

Vi har haft så meget fokus på opgaverne, at vi slet ikke har fået sagt pænt velkommen til nye fastansatte kolleger – og dem er vi super stolte over at have fået ombord. Hjertelig velkommen til Bjarne, Poul og Torben.

Bjarne Michael Pedersen

Bjarne startede i yourCompany i september 2020, hvor han trådte ind som ny faglig leder for Observationsafdelingen og overtog opgaven som fast svindkonsulent for vores kunde Johannes Fog.

Bjarne har en lang karriere fra politiet bag sig, hvor han bl.a. han været Politikommissær og leder gennem mange år. Han har dybdegående erfaring med hele observationsområdet, herunder med fysisk observation, teknisk observation – og selvfølgelig personaleledelse af kollegerne. Han overtager stort set samme område hos yourCompany, hvor koordination mellem efterforskningsledelsen og de operative folk er limen, der holder det hele sammen.

Bjarne er en hyggelig gemyt, der altid spreder en god stemning på kontoret og ude i bilerne. Han er samtidig skarp og ser detaljerne.

Bjarne holder sig i god form med tennis og løb, og han holder os andre i gang med gode røverhistorier.

Poul Eriksen Hansen

Poul er startet i yourCompany som ny faglig leder for Efterforskningsafdelingen fra januar 2021. Han har en fortid fra Københavns Politi og er specialist inden for bl.a. brandefterforskning.

Han er et leksikon i, hvordan efterforskning skal håndteres fra start til slut, og han har i sit virke som fagkoordinator hos politiet haft mere end 7-800 sager i hænderne om året.

Poul kan med sin enorme erfaring pege på de punkter, der skal undersøges nærmere, for at sagerne bliver underbygget og løst. Vi glæder os til endnu en stærk spiller på holdet, der kan servicere sager, kolleger og kunder.

Poul har i øvrigt en baggrund som kok, så vi har fået strammet godt og grundigt op omkring vores frokost i ”vagtstuen”. Han har ligeledes et talent for at skrive sange og tekster, så vi ser frem til vi igen må holde firmasammenkomster, hvor der er sat store forventninger til underholdende indslag!

Torben Strand

Torben er startet i yourCompany i slutningen af 2020 som faglig leder for Forensic-afdelingen. Torben har en fortid fra politiet, herunder både Rigspolitiets afdelinger: Rejseholdet og NC3. Han er blandt landets skarpeste hoveder, når det kommer til dette faglige felt. Han har en lang række uddannelse og kurser bag sig, og et kæmpe netværk, der kommer os alle til gode, når det der med ”computerne driller”.

Torben er specialist til fingerspidserne, og udover at være problemknuser, er han hamrende dygtig formidler, der kan forklare andre, hvordan man skal forstå den tekniske verden. Han har også været anvendt i retssager som specialist på dette felt og været censor på de mest anerkendte uddannelser i Skandinavien. Det er afgjort ikke Hr.-hvem-som-helst, vi har fået ombord på teamet.

Torben er typen, der står tidligt op og går lange ture for at holde sig fit – det kunne vi andre lære meget af.

 

Vi har herudover ansat en række nye konsulenter, vi dog af hensyn til opgavetyperne ikke kan vise frem, men velkommen til jer også.

 

Vi er vildt beæret over, at så dygtige og kompetente folk vil være en del af vores virksomhed.

Og hvad skete der ellers i 2020?

  • Vores direktør Christian modtog i foråret iværksætterpris for sit stenhårde arbejde, der har ført virksomheden hertil.
  • Vi er flyttet i nye kontorer i Greve – en 300 kvm perfekt arbejdsplads for medarbejdere, og gode rammer til at byde kunder velkommen.
  • Vi har indgået strategisk samarbejde med Taksatorringen om at servicere nogle af deres forsikringsselskaber.
  • Vi har formidlet vores budskaber i aviser, online, på TV og på vores egen hjemmeside.
  • Vi har afholdt foredrag og workshops.
  • Vi har talt meget om Corona!.

2021 – kom an!

Hvad skal der så ske i 2021? Ja, udover vi skal have en mere normal hverdag, så har vi mange spændende ting i støbeskeen. Og vi glæder os til at løfte sløret for de initiativer, projekter og fagområder, der skal hjælpe virksomheder med at nedbringe tab, svind og kriminalitet. Vi har en stærk holdopstilling, der skal komme gamle, nye og kommende kunder til gavn. Og vores ambition er naturligvis også at drive en god sund forretning med store ambitioner til fremtiden.

Vi vil fortsat kæmpe for, at svindel over for virksomheder nedbringes så meget som overhovedet muligt!

 

Pas på jer selv og hinanden

– Teamet bag yourCompany ApS

yourCompany har gennem en længere periode hjulpet flere og flere leasing- og finansieringsselskaber med at nedbringe tab og kriminalitet. Vi brænder for at gøre noget ved de problemer, der findes i bilbranchen.

 

Med den nye lovændring fra december 2020 beskriver ARK Advokatpartnerselskab helt tydeligt, at der er tale om en betydelig ændring for leasingselskaber.

Og JA – meget af det, som leasingselskaber i forvejen gør, gøres nu lovpligtigt. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, hvad Folketingets partier så har tænkt sig at stille til rådighed for disse virksomheder?

Så sent som i denne uge oplevede vi, at myndighederne ikke kunne hjælpe leasingselskaber, som ønsker at hjemtage biler og personer, der mistænkes for at være involveret i alvorlig kriminalitet. Måske skulle Folketinget overveje en obligatorisk mere venlig tilgang til at hjælpe erhvervslivet, der ofte føler sig magtesløse i enkeltsager?

Det er i hvert fald ikke sjældent, at vi på vegne af vores kunder taler med 3-5 forskellige politikredse, der skal forholde sig til værneting og snitflader, før de kan modtage en anmeldelse. Når anmeldelsen oprettes, er det så en udfordring at få ressourcer til at komme efter gerningsmændene og fratage dem de dyre biler.

Som Rigspolitichefen kan citeres for: ”Liv og førlighed kommer før ejendom, og det må vi prioritere vores ressourcer efter.”

Vi har god erfaring med dette spil, og vores afdeling for Motorområdet hjælper leasing- og finansieringsselskaber på flere forskellige måder.

 

Vores ydelser dækker bl.a. over:

Forebyggende foranstaltninger:

  • Second opinions på kreditvurderinger
  • Fast partner til risikovurderinger
  • Indsamling af informationer på leasingtagere og samarbejdspartnere
  • Assistance ved debitorskifte

Operative tiltag:

  • Assistance med genfinding af forsvundne biler
  • Dialog med leasingtagere og brugere af bilerne
  • Koordination med autohjælp/politi

Efterforskning:

  • Efterforskning til afdækning af kendte kriminalitetsgenrer: bedrageri, dokumentfalsk, tyveri, forsætlig brandstiftelse etc.
  • Koordination med myndigheder og forsikringsselskaber
  • Udfærdigelse af politianmeldelser.

 

Vi tilbyder landsdækkende service og står klar, hvis jeres virksomhed får brug for hjælp.

 

Kontakt os for yderligere information

 

Hovednummer:  53534604

Mail: info@yourcompany.dk

Web: www.yourcompany.dk

 

yourCompany – sikkerhed, der ses på bundlinjen

 

Kilde: https://www.arklaw.dk/post/lov%C3%A6ndringer-medf%C3%B8rer-betydelige-%C3%A6ndringer-i-leasingbranchens-pligter