Corporate Investigations – et alvorligt emne

Corporate Investigations - et alvorligt emne - yourCompany

Compliance, Auditprocesser, Internal investigation, insidersager og meget mere. Virksomheder af både større og mindre størrelse har lært at kende disse ord de senere år. Det var ikke noget, man italesatte så struktureret før i tiden.

Og hvad betyder disse begreber så? Det betyder i bund og grund, at virksomheder er forpligtet til i langt højere grad at være tættere på deres egen organisation.

Risikostyring.

Kende de ansatte.

Kende deres kunder.

Være kritiske over deres processer og arbejdsgange.

Konstant være udviklende på egne kontrolforanstaltninger.

Og – gerne på en digital og skalérbar måde.

 

Og set med et svindelperspektiv er det jo kun godt med denne udvikling, for så indsnævrer vi det handlerum, som nogen tidligere har udnyttet. Eller gør vi?

 

I yourCompany lærer vi hele tiden om nye metoder, som vi ser, svindlere anvender. Og derfor har vi gjort det til en mission at kæde efterforskning sammen med forebyggende tiltag. Det vil sige, at i halen på en efterforskning forsøger vi at sætte en ”prop i hullet”, så samme fremgangsmåde ikke kan koste virksomhederne dyrt en anden gang. Det kræver mange forskellige specialer. Og her adskiller vi os fra andre på markedet.

Når en efterforskning iværksættes, bruger vi vores værktøjskasse fx:

  • Digital Forensics (udlæsning af IT-udstyr og telefoner)
  • Open Source – struktureret indsamling af oplysninger via internettet (Fx baggrundstjek)
  • Produktmonitorering
  • Digital Dokumentanalyse (også store dokumentmængder)
  • Håndskriftsanalyse
  • Stemmesammenligning
  • Dataanalyse på indsamlet data.

 

Også de mere kendte undersøgelsestyper som:

  • Interviews
  • Observation.

 

Om vi skal samarbejde med egne afdelinger som Internal Compliance, eksterne advokater eller vores egne samarbejdspartnere – det er alt afhængig af virksomhedens størrelse og ønsker.

Vi vil gerne udfordre de lidt traditionelle undersøgelsesformer, der oftest ikke fører til en fuld afdækning af en sag. Så i tæt samarbejde med advokater og jurister kan vi tilvejebringe de rette informationer, så direktion eller bestyrelsen har det bedst oplyste grundlag at træffe beslutninger på.

Formålet med disse undersøgelser er oftest håndtering af HR-sager, forberedelse til civile søgsmål eller endda politianmeldelse af strafbare forhold.

 

Corporate Investigations er kommet for at blive.
Vi har i de senere år beskæftiget os med sager, der fx kunne være:

  • Misbrug af brændstof til privat brug
  • Tyveri af kundelister – og opstart af konkurrerende virksomhed efterfølgende
  • Kollektivt anslag mod virksomheden
  • Tyveri og efterfølgende salg af virksomhedens produkter
  • Videregivelser af forretningshemmeligheder
  • Misbrug af virksomhedens leverandører
  • Dokumentmanipulation
  • Modtagelse af bestikkelse
  • Brud på konkurrenceklausuler

Som det kan fornemmes er listen lang, og det går alt sammen under betegnelsen Corporate Investigation – eller interne undersøgelser på godt gammelt dansk. Det er ikke et behageligt arbejde at italesætte – men det er desværre nødvendigt.

 

Når vi snakker Corporate Investigations, så er vi den ideelle partner til en del af arbejdet – for meget få virksomheder har det setup af specialister og softwares, som vi har.
Og vi tager ikke opgaver ind, hvis ikke vi mener, at vi er i stand til at hjælpe.

Vil I vide mere, så er I altid velkomne til at kontakte os.

 

Hovednummer: +45 5353 4604

Mail: info@yourcompany.dk