Morten blev bedraget for 2,7 millioner kroner af bogholderen

Savklingerne har gennem mange år kørt stærkt og stabilt i Morten Larsens tømrerfirma, ML Byg Måløv, der hører hjemme i Ballerup.

De omkring ti ansatte har været der i mange år, og tømrermesteren anser mange af folkene som sin egen familie.

Her stoler man på hinanden, og alle gør præcis dét, de er bedst til. Ligesom man holder sig en armslængde væk fra opgaver, man ikke er god til at udføre.

Ejer Morten Larsen er ordblind. Han har for længst erkendt, at det er bedst for firmaet, at skatte- og momsjunglen og lønudbetalinger tæmmes af en ekstern bogholder – en bogholder, han blev anbefalet mund-til-mund af flere andre erhvervsdrivende fra lokalområdet i Ballerup.

Som loven kræver, betalte ML Byg også en statsautoriseret revisor for at lave de årlige kontroller af virksomhedens økonomi. Alt var på plads til at drive en sund håndværkervirksomhed, og fokus skulle være at levere gode produkter til kunderne.

Men efter et revisorskifte viste det sig lynhurtigt, at firmaets veje havde krydset sig med en bedragers.

– Der er noget galt. Du skal komme ned til os, og det er bare lige nu, forklarede den nye revisor i telefonen.

Den eksterne bogholder havde de tre seneste år trukket over 2,7 millioner kroner ud af tømrerfirmaet til sin egen private bankkonto, konstaterede revisoren.

ML Byg og Morten Larsen står langt fra alene blandt private virksomheder, der er blevet svindlet. I mere end 100 virksomheder har revisoren beskrevet, hvordan de enkelte firmaer er blevet udsat for svindel eller bedrag. Det viser et dataudtræk fra cvr-registeret, som analysefirmaet Septima har lavet for DR.

Sagens forløb:

2009: Den nu bedrageridømte bogholder bliver tilknyttet som ekstern bogholder for ML Byg.

April 2013 – juni 2016: Bogholderen svindler ML Byg for 2,7 millioner kroner.

Juni 2016: ML Byg politianmelder bogholderen. ML Byg har tidligere på året skiftet til en revisor, som opdager bedrageriet.

Februar 2019: Bogholderen dømmes for databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved Retten i Glostrup.

Svindlede i over tre år

Tankerne fløj rundt i hovedet på Morten Larsen, da han kort tid efter sad bænket med sin nye revisor.

– Det er mange penge. Det er rigtig mange penge. Og jeg tænkte på, om vi overlever det her. Det var det første, der faldt mig ind. Hvad får det af konsekvenser for resten af mit liv, siger han.

Forinden den kedelige besked havde det nye revisionsfirma brugt over et halvt år på at få hevet alt relevant materiale ud af bogholderen, som skulle bruges til at udarbejde en årsrapport.

Da revisoren endelig fik fat på materialet, kunne han hurtigt se, at bogholderen havde lænset firmaet over en tre-årig periode fra april 2013 til og med juni 2016.

Toppen af isbjerget

ML Byg er langt fra den eneste virksomhed, som har været udsat for fupnumre. Mindst 103 forskellige firmaer forklarer i deres årsrapporter, at de har været udsat for enten bedrag eller svindel.

Det viser en stikprøve, som analysefirmaet Septima har lavet for DR. Her er alle landets cirka 310.000 firmaers årsrapporter gennemtrawlet efter søgeord som ‘svindel’, ‘bedrag’ og ‘politianmeldelse’ i perioden 2012 til og med 2019.

Det er altså sjældent, at virksomheder skriver om svindel i deres regnskaber. Men det er også kun toppen af isbjerget, der overhovedet bliver nævnt i regnskaberne.

Det forklarer Christian Pejtersen, direktør i sikkerhedsfirmaet yourCompany, der hjælper private virksomheder med at efterforske svind eller andre uregelmæssigheder.

– Der er masser af svindelsager, der aldrig finder vej ind i regnskaberne, fordi sagerne bliver håndteret på et helt andet niveau, forklarer direktøren, der har en fortid hos politiet, hvor han blandt andet har arbejdet otte år i PET.

Ifølge den private efterforsker medfører dokumenteret svindel eller bedrageri ofte heller ikke en politianmeldelse.

Også i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv møder de virksomheder, som er blevet svindlet af medarbejdere.

– Vi ved, der er sager, der ikke bliver politianmeldt. Hvis man kan få en fornuftig aftale med den pågældende medarbejder, vælger virksomhederne i en vis udstrækning at gøre det, siger Lars Borke, der er procesdirektør i Dansk Erhverv.

Men den tilgang kan være problematisk, mener Christian Pejtersen.

– Det betyder, at mange af de her mennesker kan gå direkte over gaden og blive ansat i en lignende virksomhed. Mange gange er det en personlig relation, der gør, at man ikke anmelder sagen, og det synes jeg faktisk er forkert. Det bør man sætte sig ud over, siger han.

Det er nemlig ofte betroede medarbejdere, som står bag svindlen.

Se Christian Pejtersen fra yourCompany fortælle, hvordan svindel ofte kommer bag på virksomhederne.

Læs hele artiklen om “Bedraget af bogholderen: Sådan blev Morten svindlet for 2,7 millioner kroner” her: https://www.dr.dk/nyheder/penge/bedraget-af-bogholderen-saadan-blev-morten-svindlet-27-millioner-kroner

Kilde: DR.dk