Er det byggebranchens egen skyld, at der er omfattende tyverier på byggepladserne?
Årligt forsvinder der værdier for 600 millioner kroner fra danske byggepladser. Sådan lyder det fra Dansk Byggeri. Ifølge en ekspert kan det samlede beløb sagtens være meget større, idet der peges på, at tyveknægtene ikke kun kommer udefra.
En af forklaringerne på, at der kan være langt flere tyverier fra byggepladserne, end hvad der politianmeldes, kan være travlhed og høje selvrisici. Tyvenes udbytte kan således være langt højere end de 600 millioner kroner, som bl.a. Dansk Byggeri peger på. Sådan melder den tidligere politimand og PET-medarbejder, Christian Pejtersen, ud omkring problematikken. Christian ejer og driver virksomheden yourCompany, der arbejder med at begrænse svind i mindre og mellemstore virksomheder – herunder svind fra byggepladser.
Christian vurderer, at det beløber sig til en milliard kroner i svind – ja, måske flere milliarder kroner. Hver dag forsvinder der rigtig meget fra byggepladserne, og desværre er det kun en meget lille del af svindet, der anmeldes, mener han. Samtidig peger han også på, at de svindudsatte virksomheder i stedet skynder sig videre, når ubudne gæster har været på besøg.
Mange virksomheder i byggebranchen har en så stor selvrisiko på forsikringerne, at det kan holde dem fra at anmelde tyverierne, og samtidigt er der rasende travlt, hvilket ligeledes ofte resulterer i, at sagerne ikke anmeldes. Mange virksomheder skynder sig blot videre for at tjene nogle nye penge.
Når tyven kommer indefra, opstår det interne svind
Statistikken og det samlede svindbeløb bliver således totalt misvisende, når tyverierne ikke anmeldes. Virksomhederne løber måske en større risiko, end de tror, siger Christian Pejtersen, der tidligere har været ansat til at nedbringe svindet i et større entreprenørfirma.
Han har derudover efterforsket hen ved 50 sager om internt svind for en række virksomheder. Begrebet ”internt svind” dækker over svindel og tyverier, begået af de ansatte selv.
Ifølge Christian er det desværre noget, der foregår i stor stil – både som simpelt tyveri af fx byggematerialer og værktøj, men også som egentligt underslæb fra chefer og sågar direktører. Et eksempel herpå fra 2019 er afsløringen af en projektchef og en projektleder, der i fællesskab havde svindlet deres arbejdsgiver for ikke mindre end fem millioner kroner.
Problemet ligger i kulturen
De mange tyverier – og særligt dem begået af virksomhedens egne ansatte – er i høj grad et kulturelt problem. Christian forklarer, at det til dels handler om, at der nogle steder er en kultur, hvor det ses som en slags fryns, at man af og til snupper lidt byggematerialer eller lidt værktøj med hjem.
På sigt kan det så udvikle sig til store tyverier grundet manglende og klar kommunikation om, hvad der er acceptabelt. Virksomhederne skal være meget klare i spyttet, hvad angår deres holdning til svind, mener Christian Pejtersen.
Når det drejer sig om egentligt underslæb, begået af alt fra formænd og projektchefer til direktører, må byggebranchen også gribe i egen barm. Tillid er som bekendt godt, men en lille smule kontrol skader ikke.
Ejeren af yourCompany er fx forbløffet over manglende fremvisning af rene straffeattester blandt højt placerede ansatte, der sidder og forhandler millionkontrakter på plads. Begyndte virksomhederne at forlange det samt kombinerede det med bedre kontrolforanstaltninger, så ville virksomhederne og byggebranchen kunne nå rigtig langt, mener Christian.
Når tyven kommer udefra, opstår det eksterne svind
Bedre kontrol med bekæmpelse af tyverier ”udefra”, hvor tyven klipper hul i hegnet eller lignende, kunne fx gøres i form af adgangskontrol i dagtimerne, men også med professionel mærkning af maskiner og værktøj.
En langt bedre logistikstyring er en af fællesnævnerne til bekæmpelse af både internt og eksternt svind. Virksomhederne skal simpelthen have bedre styr på, hvad der findes på pladsen af materialer og maskiner. Ellers har virksomhederne ikke en jordisk chance for at opdage svindet. Og selve opdagelsen af svindet er vigtig for, at politianmeldelsen kan påbegyndes og gennemføres.
Et eksempel, hvor udstyr for 40.000 kr. forsvandt fra en byggeplads, uden at nogen havde lagt mærke til det, er blot én ud af mange svindsager, som har fundet sted i Danmark. yourCompany fandt, i forbindelse med en anden sag, udstyret hos nogle Bandidos-relaterede personer i Valby. Ejeren af udstyret blev meget overrasket og glad for at få tingene tilbage – men han havde tilsyneladende slet ikke styr på logistikken på sin byggeplads. På den måde bliver det alt for let for tyvene og meget svært for politiet.
GPS og mærkning hjælper meget
At yourCompany overhovedet fandt frem til tyvekosterne i Valby i forbindelse med efterforskningen, skyldes faktisk, at nogle andre tyvekoster, på samme lokation, var udstyret med GPS-sendere. Uden GPS-senderne var tyveriet nok aldrig blevet opklaret.
Ifølge Christian er det vildt effektivt at bruge GPS-sendere, og han opfordrer byggebranchen til at få sat dem på udstyr, maskiner og andet værdifuldt materiel. Derudover er det også en rigtig god idé at få mærket sit udstyr med professionelle RFID-, bluetooth-, eller DNA-teknikker.
Det er lige pludselig ikke så interessant for tyvene, når der fx bruges skilte og bannere til at gøre opmærksom på, at materiellet er mærket. Tyvene har langt sværere ved at få afsat mærket udstyr, maskiner og andet materiel. Det er en præventiv og relativt nem strategi, der fungerer rigtig godt sammen med fx bevægelsessensorer, aktiv videoovervågning og GPS-sporing.
Efterforskning med hjælp af yourCompany
yourCompany hjælper mange virksomheder i Danmark med efterforskning af svind, tyverier, interne forhold og andre opgaver. Har du en mistanke om svind eller tyveri i din virksomhed eller på din byggeplads, da kontakt os gerne for en uforpligtende snak om mulighederne.
Til forebyggelse af svind – og som et alternativ til efterforskning – tilbyder yourCompany også outsourcing af sikkerhedsfunktionen. Få en sikkerhedschef på deltid, der kan håndtere de aspekter i virksomheden, der ikke altid er tid til eller erfaring med at passe. Det påvirker både kulturen og økonomien positivt.
Vi har hjulpet mange virksomheder med efterforskning og outsourcing – og hjælper også gerne dig.
Kilde: https://bygge-anlaegsavisen.dk/byggepladstyverier-er-omfattende—og-til-dels-branchens-egen-skyld