Succesfuldt kursus om data i biler og bilnøgler, afholdt den 28. maj

Succesfuldt kursus om data i biler og bilnøgler - Forsikring - Forsikringsselskaber - yourCompany

Den 28. maj afholdt yourCompany ApS sammen med vores gode venner i @Betfjord Digital Labs et kursus om data i biler og bilnøgler. Kurset blev afholdt hos @comwell i Køge, der lagde gode rammer for dagen. @Patrick Betfjord tog os og kursisterne igennem en dag, hvor der skulle findes en balance mellem nogle meget tekniske fagtermer og koble dette til hverdagen for forsikringsselskaberne og os, der foretager undersøgelser på vegne af forsikringsselskaberne.

Kurset viste med al tydelighed, hvor vigtigt det er at få scannet bilnøgler tidligt i processen på en måde, der sikrer data korrekt, så dataudlæsningerne er valide og af en kvalitet, der holder i en retssag. Selskaberne kan med fordel overveje dette når biler meldes stjålet eller er brændt og ved større skader på bilerne.

Af samme årsag har yourCompany ApS lavet et koncept til både små og store forsikringsselskaber, hvor det er hurtigt og billigt at få scannet så mange nøgler om året som muligt og få svar inden for få dage. På den måde behøver forsikringsselskaberne ikke selv at investere i løsningen og have egne interne specialistkompetencer til rådighed. Det klarer vi ! Konceptet fortæller vi gerne mere om, hvis der sidder et eller flere forsikringsselskaber med sådanne overvejelser.

Deltagerne fik også set to eksempler på live hacking af biler, der forholdsvis nemt kunne stjæles uden brug af rette nøgle. Det er heldigvis ikke alle bilmærker der er lige nemme at stjæle, men hvordan holder man sig opdateret på, hvilke mærker og modeller der har sårbarheder? Det er uanset hvad skræmmende at se hvordan man med forholdsvis få og billige indkøb kan opsnappe nøglesignaler og snyde bilens teknik. Det stiller store krav til bilproducenterne om at være på forkant på dette område, så folk ikke skal opleve, at deres bil pludselig er væk og det stiller især store spørgsmål ved, hvad der kommer til at ske når de næste generationer af biler rammer markedet – mere digitale og selvkørende end nogensinde før. Er dette godt eller skidt for tyverisikringen af biler i fremtiden? Spændende emne.

Feedback fra deltagerne: Vi har modtaget positive tilbagemeldinger fra deltagerne og nogle forslag til forbedringer. Vi takker især for det sidste, og tilbagemeldingerne vil indgå i vores planlægning af kommende kurser. Enkelte kursister har udvist interesse for et endnu mere teknisk tungt kursus, hvilket vi vil overveje at lave i samarbejde med @Betfjord Digital Labs.

Tak til alle deltagere: Vi vil gerne takke alle deltagere for deres engagement og aktive deltagelse. Jeres feedback er uvurderlig og hjælper os med at forbedre vores kurser fremadrettet og flere har også meldt tilbage, at kurset vil give anledning til ændringer på hidtidige arbejdsgange.