Entreprenørmateriel på vej til Polen.

Det har været en travl uge i yourCompany ApS. Ikke mindst fordi vi stadig er lidt sommerferie ramte. Trods det lykkedes det i denne uge, at hjælpe en svensk entreprenør og svensk politi med at genfinde en entreprenørmaskine efter tyveri. Entreprenørmaskinen blev bogstaveligt talt trukket ud af færgen i Ystad. I samarbejde med Kaptajnen på skibet, og en polsk chauffør anholdt af svensk politi. Chaufføren og hans bil kom således ikke til Polen denne aften.

Maskinen var stjålet nogle dage tidligere og undersøgelser, foretaget af den svenske kunde i samarbejde med yourCompany, førte til mistanke om, at udstyret var på vej til Polen. En bestemt minitrans kom i vores søgelys. Der blev derfor opsat et beredskab i samarbejde med kunden. Bedredskabet blev aktiveret da mistanken viste sig at blive bestyrket og entreprenørmateriellet var på vej til Polen.

Igennem undersøgelsesskridt og vores avancerede udstyr til genfindelse, lykkedes det os at finde frem til gerningsmanden og det stjålne entreprenørmateriel. Den vellykkede aktion har sparet kunden for et tab på 80.000 kr. og forhåbenligt gjort det lidt vanskeligere at være tyv i Sverige i fremtiden.

 

Med denne opgave har yourCompany ApS taget hul på en strategisk satsning omkring at se sydsverige som et fremtidigt forretningsområde.

En stor tak til Mestertidende der i en artikel har omtalt vores positive resultater for STOPTYVEN konceptet som er lavet i samarbejde med Byggeriets Forsikringsservice og Dansk Byggeri . I denne sag hjalp vi en håndværker virksomhed med at skaffe sit værktøj tilbage og vi gjorde det lidt vanskeligere at være tyv i Danmark.

Læs artiklen her: https://www.mestertidende.dk/article/view/667303/tomrer_fandt_bade_tyve_og_stjalet_vaerktoj_med_gps

 

 

Det var en god dag for vores kunde og kundens forsikringsselskab og en dårlig dag for tyven. I denne uge valgte en tyv at begå indbrud i en håndværkerbil og stjæle værktøj for ca. 30.000 kr. og normalt ville historien havde stoppet der. Men denne håndværkerbil var udstyret med en STOP TYVEN pakke fra yourCompany ApS. Se pakken her: https://yourcompany.dk/stop-tyven/

Efter en kort eftersøgning med advanceret tracking udstyr udført af tidligere politifolk ansat i yourCompany lykkedes det at finde tyvens position hvorefter Midt- og Vestsjællands Politi blev tilkaldt. De ydede en super indsats og var fremme kort efter anmeldelsen. Resultatet var 1 stk. dansk tyveknægt bag lås og slå. Det er vi godt tilfredse med.

Værktøjet blev herefter returneret til rette ejer der var mægtig godt tilfreds med resultatet og STOP TYVEN konceptet. Faktisk så tilfreds, at han bestilte til yderligere 5 biler. God dag for alle – undtagen tyven.

STOP TYVEN konceptet er udviklet i samarbejde med Dansk Byggeri. https://www.danskbyggeri.dk/nyheder-og-presse/nyheder/aktuelt-for-medlemmer/2018/stop-tyven-dansk-byggeri-saetter-ind-mod-tyveri-i-varebiler/

En del af det værktøj der blev genfundet efter indbrud i håndværkerbil