Krigen er brudt ud, og i disse dage tænker vi på de mange mennesker, som tvinges til at forlade hus og hjem – eller det, der er værre.

I erhvervslivet er der mange virksomheder, der spørger sig selv: Hvad har det af betydning for os.
Handler man direkte med ukrainske eller russiske virksomheder, er der naturligvis fokus på salg og proces, som på ultrakort tid skal omstilles. Og så er der jo virksomheder, som er afhængig af ukrainsk arbejdskraft. Hvis infrastrukturen falder inden for de næste dage, bliver det kritisk på flere fronter.

Cybertruslen er steget – tag den seriøst!
Cybertruslen har ændret sig markant, og myndighedernes utvetydige anbefalinger er blevet skærpet på blot få dage.

Vi har i de seneste dage (på vores platforme LinkedIn og Facebook) delt så mange opslag som muligt, for at vores samarbejdspartnere, netværk og kunder ikke overser disse advarsler.

Vi er af flere blevet spurgt: Jamen, hvad ændrer sig – hvordan kan vi gøre mere, end vi allerede har gjort?
Vores svar er klart: Lad os trykprøve jeres systemer.

Hvad mener I?

yourCompany tilbyder helt konkret at lave en test af virksomheders IT-struktur. Ikke den fulde gennemgang, som tager flere dage, uger og måneder. Ikke med hackere, der sidder og søger mere eller mindre tilfældige smuthuller i systemet.
Testen går specifikt på, om virksomheden kan modstå den type trussel, de russiske hackere bruger allermest, og som gør mest ondt: Truslen fra Ransomware.

Testen er ikke som dem, I har prøvet før. Vi garanterer. I kan med egne øjne se, om jeres virksomhed er udsat.

Er testresultatet, at I har en risiko i jeres systemer, har vi naturligvis også løsningen på et ekstra sikkerhedslag, som modstår netop truslen fra Ransomware. I har hørt den før: RC. Et nødvendigt add on, hvis I har påviseligt behov.

Lad nu tvivlen komme jeres virksomhed til gode – gå til jeres IT-ansvarlige og kig dem i øjnene: Er vi nu HELT sikre i vores systemer?

Når vi møder udtryk som:
”Vi er meget tilfredse med vores leverandør”.
”Vi har brugt rigtig mange penge på IT-projekter, nu må det snart være nok”.
”Vi har det hele i ”skyen”, så vi har ingen risiko”
– Så vend den rundt:

Vi er ikke ude på at skifte jeres leverandør ud. Eller endda udstille IT-sektionen for ikke at være gode nok. Slet ikke. Vi tilbyder en test, så I kan eliminere den tvivlen. Det giver ro på bagsmækken og gøre alle stærkere.
Testen tager ikke hensyn til virksomhedens størrelse – små, mellemstore eller internationale virksomheder. Internt eller eksternt IT-setup:

Samme test. Samme løsning.

 

Så kære Bestyrelse, Direktion, IT-ansvarlige, Leverandør, Konsulenthus, Advokat:
Er I HELT sikre?– tør I løbe risikoen ved at lade vær?

 

Vi kan rykke hurtigt – I kan med få timers arbejde blive meget klogere på jeres IT-setup.

Test på jeres eget setup koster 8.000 kroner + moms – det er ikke givet dårligt ud.

Kontakt os og book en tid – der er rift om pladserne.

Tlf. +45 5353 4604
Mail: info@yourcompany.dk

Digital Forensic

Hos yourCompany har vi mange specialist områder. Det er nødvendigt, da kampen mod svind i virksomheder har mange facetter. Værktøjskassen skal således følge med. Et af de lidt oversete områder er digital forensic, altså undersøgelser af mobiltelefoner, tablets og computere, som kan indeholde afgørende beviser. Det er lidt synd, for vi er faktisk knald dygtige til Digital Forensic og har i mange tilfælde leveret afgørende beviser til enten en arbejdsgiver, en advokat eller politiet når det har været nødvendigt.

Hos yourCompany har vi investeret i dyrt software til undersøgelse af mobiltelefoner, tablets og computere. Vores værktøjskasse er på højde med politiets – og ja, vi tilbød os også da visse SMS´er var blevet slettet og politiet og forsvaret måtte give op. Den opgave kunne vi godt have løst, men andre interesser var forstålig nok på spil. Softwaren alle kan købe, (bevares det er ikke billigt), men det er kun den halve løsning. Det der batter er hvilke kompetencer man har til rådighed – og her kan vi med stolthed sige at vi har en af Danmarks allerbedste Digital Forensic specialister til rådighed. Naturligvis også en tidligere politimand, som de fleste af vores specialister.

 

Mød Torben Strand, Head of Digital Forensic

Torben Strand er kendt i digital forensic kredse, blandt eksperterne. Skal du have undersøgt en mobiltelefon eller andet IT udstyr, er Torben toppen af poppen, og vi er super stolte over, at Torben har valgt at arbejde hos yourCompany. Den tidligere urobetjent, der ad åre fandt interesse for IT-universet, og i dag er en af Danmarks dygtigste. Det blev til 19 år som underviser hos NC3, NITEC og politiakademiet i Stockholm og Oslo – og undervejs nappede Torben også en MSc FCCI fra University College of Dublin. Torben har også hjulpet med at lave den norske digital forensic uddannelse og undervist størstedelen af den danske politistyrke i håndtering af digitale spor. Som sidste skud på stammen er Torben Strand valgt til suppleant som teknisk ekspert af Politiklagerådet til teknisk vurdering af bevismidler. Imponerende baggrund og erfaring som Torben i dag stiller til rådighed for dansk erhvervsliv. Hos yourCompany bruger vi ikke studentermedhjælpere eller IT-studerende som vi ser hos flere af vores konkurrenter. Og hvorfor? Fordi vi gerne tager hele vores arbejde med ned i retten, hvis sagerne kræver det. Erfaring med bevis håndtering og bevis vurdering er der for afgørende, altså erfaring.

 

Hvordan kan vi hjælpe dig

Som virksomhedsejer har du måske brug for, dokumentation for hvad der er foregået på jeres IT-udstyr og digitale enheder så som mobiltelefoner, tablets og computere. Er der flyttet eller slettet filer, der er vigtige eller følsomme fra virksomheden kan vi hjælpe. Formålet kan være inddæmning af risiko, civilt søgsmål, afskedigelse eller politianmeldelse – eller måske alene at vide hvad der er foregået. Eller hvad hvis I skal genskabe data, som er forsvundet ved et uheld.

Som advokat har du måske et dødsbo eller konkursbo, hvor der på IT-udstyr kan ligge afgørende informationer omkring værdier, aktiver eller transaktioner op til en bestemt dato. Det kan også være, at du som advokat har behov for at hjælpe din klient med at komme i mål med en undersøgelse eller retsligt spørgsmål. I sådanne sager har vi mange gange leveret det afgørende bevis.

Som forurettet har du måske oplevet, at politiet ikke har været helt så grundige som du måtte ønske. I sådanne sager kan vi ofte hjælpe de forurettede og herefter hjælpe med at gå tilbage til politiet med de resultater, der er skabt. Dette har i flere tilfælde ført til at politiet genoptager sagerne baseret på de nye oplysninger. Det kunne dreje sig om dokumentation for, at der har været installeret keyloggere på dit IT-udstyr eller der ligger andre spor, som politiet har overset eller slet ikke undersøgt.

Som forsikringsselskab har I måske behov for at se G-påvirkningerne i forbindelse med en faldulykke eller et trafikuheld. Da de fleste af os i dag går med mobiltelefon eller smartwatch vil der ofte være mulighed for at se, hvor hårdt et fald eller en trafikulykke har påvirket den tilskadekomne. Det kan både afsløre forsikringssvindel eller dokumentere, at du som tilskadekomne faktisk er berettiget til erstatning.

 

Backup af mobiltelefoner – et overset forretningsområde

Heldigvis er verden konstant i bevægelse. Meget af vores software i dag benyttes til flere ting. Backup af virksomhedens mobiltelefoner kan være en af dem. Måske I som virksomhed har behov for at kunne dokumentere kommunikation med kunder eller samarbejdspartnere, der ikke foregår på jeres PC-miljø. SMS, Messenger, What´s App, Slack og alle mulige andre tjenester benyttes i dag til kommunikation mellem medarbejdere OG medarbejdere og kunder. Hvordan påvirker det dit ansvar som arbejdsgiver? Kan der være afgivet løfter, som kunden hænger jer op på om 2-3 år? Garantisager, Finansielle handler eller hvidvasknings spørgsmål kan være gode eksempler, men måske jeres behov er et helt andet.

Hos yourCompany tilbyder vi sammen med jer at iværksætte en backup plan for jeres virksomhed, og I kan enten selv opbevare data eller lade os gøre det. Dét er et overset område, som kan spare jer for meget besvær, og understøtte jeres compliance retningslinjer.

 

Digital Forensic er dyrt 

Enig. De kompetencer der skal benyttes og den software, der skal investeres i er bekostelige. Vi kan se vores konkurrenter tager sig godt betalt for denne type ydelser. Hos yourCompany er vores DNA generelt, at alle, eller i hvert fald de fleste, skal have råd til de rigtige løsninger – ikke kun de største og mest velhavende virksomheder. Derfor ligger vi også med Digital Forensic et niveau lavere rent prismæssigt end mange af vores konkurrenter. Det går igen hen over vores ydelser. Det er også derfor, vi ikke ligger på en fin og fancy adresse i København eller Århus, men pæne og lidt mere ydmyge lokaler i Greve og Kolding.

 

Vi glæder os til at assistere jer med jeres behov – og digital forensic er jo kun et værktøj i en værktøjskasse der rummer mange andre muligheder for at foretage objektive undersøgelser.

Baggrundstjek – Open Source – OSINT

Kært barn har mange navne. Et baggrundstjek, hvor vi benytter os af Open Source Intelligence (OSINT), baserer sig på efterretninger eller viden fundet i tilgængelige og åbne kilder og på informationer, man kan købe sig lovlig adgang til. Tidligere var det viden fra aviser og optegnelser, men i dag er det primært viden indsamlet fra kilder tilgængelige på internettet, f.eks. sociale medier, offentlige registre, artikler, diverse online platforme, og meget mere. Når vi foretager et baggrundstjek med udgangspunkt i tilgængelige kilder, så afdækker vi effektivt og systematisk et ofte omfattende materiale, der for den utrænede vil tage lang tid og sjældent vil blive dækkende for personen eller firmaet, der ønskes undersøgt.

Uanset om jeres behov er et løbende moniteringsbehov omkring jeres virksomhed, trusler eller dårlig omtale – eller et løbende behov for rekruttering og undersøgelse af kommende medarbejdere har vi en løsning til jer. Vi kan også tilbyde undersøgelser i forbindelse med en konkret mistanke om besvigelser i jeres virksomhed eller hos en samarbejdspartner.

YourCompany

YourCompany har specialiseret sig i at nedbringe svind og risiko i erhvervslivet. Vi leverer en overskuelig og grundig rapport om en person, et netværk eller en virksomhed. Ønsker i en mere simpel tilbagemeldingsmetode kan vi også levere det. Med vores baggrund, metoder og praktiske erfaring fra hundredvis af undersøgelser ude i virksomhederne har vi en god næse for om jeres fremtidige medarbejder eller samarbejdspartner er et godt match for jer. Mange af vores 14 ansatte har en baggrund fra politiet eller efterretningstjenesterne med specialistkompetencer indenfor IT- og forsikringsefterforskning, data- og håndskriftsanalyse, OSINT-, dokument og audioundersøgelser – samt meget andet.

De bedste værktøjer

For at være både effektive og grundige bruger vi kun de bedste værktøjer. Hos yourCompany har vi investeret i dyrt software der indeholder en masse hjælpemidler og automatiserede processer. En god open source rapport slipper dog ikke for lidt manuel tid anvendt af en af vores dygtige specialister og vi har købt adgange til databaser der indeholder den viden i efterspørger. Er det nødvendigt selv at kode scripts for at indsamle fornøden data inden for den afsatte økonomiske ramme klarer vi også det. Med vores specialister fra Forsvarets- og Politiets efterretningstjenester kan I være sikre på et godt sagligt resultat.

Praktisk erfaring

Hos yourCompany har vi mange gange deltaget i oprydningen efter medarbejdere der var noget andet end de udgav sig for til jobsamtalen. Ikke sjældent kan vi se, at hvis var der foretaget et grundigt baggrundscheck før ansættelse var skaden næppe sket. Arbejdsgiveren havde på forhånd opdaget noget var galt, eller havde i jobsamtalen fokuseret på andre ting også der måske havde bragt ting af interesse frem i lyset. Dette bekræfter os i, at en ordentlig forberedelse før ansættelse er vigtig. Det skaber værdi for virksomheden, for jeres kunder og andre for de øvrige medarbejdere. Dette kan vi uddybe med flere eksempler på ved et personligt møde.

Baggrundstjek er for alle

Mange virksomheder afholder sig fra at få foretaget professionelle baggrundstjek på grund af prisen. Kvalitet koster naturligvis, men hos yourCompany tilbyder vi vores ydelser i et niveau der er til at betale for de fleste virksomheder. Vores DNA er, at de fornuftige sikkerhedstiltag skal være opnålige for de fleste – ikke kun de største. Dette gennemsyrer vores ydelser og ses på tværs af vores andre produkter. Vi er gode til at tilpasse os virksomheders konkrete behov og finde en tilpasset løsning der passer for de fleste. Sådan må det være. Ingen er helt ens.

Har I lyst til at høre lidt mere om hvad baggrundstjek kan gøre for jeres virksomhed og hvordan en økonomisk model kunne se ud for jer, så kontakt os på 53534604 eller info@yourcompany.dk for mere information.  http://www.yourCompany.dk