Denne aftens TV indslag om en forurettet butikschef på Fyn der for 12 måneder siden fik stjålet droner for 32.000 kr. fik her til aften Justitsministeren til at undre sig over politiets ageren. http://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-05-21-gerningsmaend-bag-tyveri-identificeret-paa-et-minut-alligevel-opgav-politiet Politiet har da også forklaret, at henlæggelsen var “sket ved en fejl” og efter Statsadvokaten har kigget på sagen, er politiet anmodet om at genoptage den. Det tog TV2 få timer at finde frem til identiteten på gerningsmændene.

yourCompany ApS tilbyder Outsourcing af sikkerhedsfunktionen til virksomheder og i den forbindelse foretager vi hvert år mange anmeldelser til Politiet. Vores personale består pt. udelukkende af tidligere politifolk der altså selv nemt kan vurdere om en anmeldelse er umagen værd eller ej. Vi foretager i mange sager selv en undersøgelse og kontakter gerningsmænd som vi selv finder frem til.

I den forbindelse skal det nævnes, at det for øvrigt kunne være rart med nogle af de værktøjer vi havde adgang til i politiet, f.eks. opslag i motorregisteret som forsikringsselskaber, inkassofirmaer og flere andre typer virksomheder allerede i dag har engang til.

Hvorfor kontakter vi selv gerningsmænd?

Det gør vi for at skaffe de stjålne effekter retur eller for at få gerningsmanden til at betale for tingene og det lykkes faktisk ofte. Det er i virkeligheden hvad erhvervslivet har fokus på og her dumper politiet fælt da de kun har øje for straffesagen – ikke at skaffe tyvekoster retur eller afklare erstatningskravet hurtigt. Hvorvidt en kendt butikstyv får “endnu en dom til samlingen” er komplet uinteressant for virksomhederne. Det er reduktion af det økonomiske tab der er vigtigt. Straf er for samfundets skyld, ikke butikkernes.

Det kan overraske, at Justitsministeren meget troværdigt stiller sig op på TV og fortæller, at denne sag overrasker ham. Det overrasker desværre ingen af os der til dagligt har denne type kontakt med politiet. Det samme hører jeg fra folk der fortsat er i politiet. Sandheden er, at politiet henlægger tusindevis af gode sager, hvor gerningsmanden relativt nemt kan findes. Det kræver dog man letter sig fra sin kontorstol og kører ud i samfundet til tyvene, de slamberter har det nemlig med ikke at komme når de bliver indkaldt til afhøring?! Jeg har et par gange tilbudt politiet at køre ud til gerningsmanden og tilbyde ham et lift til afhøring da personen var udeblevet 2-3 gange, det mente politiet dog ikke blev nødvendigt “da de jo nok skulle få løst sagen” og her taler vi måneder efter tyveriet. På den tid politimanden har brugt på skrivelser og telefonopkald til gerningsmanden kunne han have afsluttet sagen ved at køre derud, foretage anholdelse og indbragt tyven til foto, fingeraftryk og DNA mundskrab.

Jeg har ikke en egentlig statistik, men min mavefornemmelse siger mig at mine kunder oplever omkring 90% af sagerne henlægges. Vi får kun besked om dette i meget få sager, de andre “siver ud” og pludselig er der gået flere år. Husk at sagerne er lavet af tidligere politifolk og “møg” sagerne er i mange tilfælde sorteret fra, vi taler om sager med moderne TV-overvågning, billeder af gerningsmænd og registreringsnumre på køretøjer. Jeg har også oplevet at politiet længe efter anmeldelsen ikke har downloadet videomateriale sendt til dem. Nogle gange har jeg oplevet at politiet simpelthen har smidt bevismaterialerne væk fordi en sag har skiftet sagsbehandler så mange gange, at ingen aner hvor vigtige beviser er blevet af.

Der kommer aldrig mere politi nok!

Derfor bliver erhvervslivet nød til at klare mere af denne opgave selv. Troen på, at alt nok skal blive godt igen er simpelthen ikke realistisk. Det er nemlig ikke kun butikstyverier der halter, men også økonomisk kriminalitet indbrud i beboelse, firmabiler og byggepladser, fogedsager og sikkert endnu mere er også voldsomt underprioriterede.

Hvis erhvervslivet skal tage et større ansvar på dette område, kræver det at der åbnes op for nogle af de restriktioner der gør det vanskeligt. Politikerne kunne med fordel overveje skridt som:

  • give certificerede virksomheder adgang til central registeret for motorkøretøjer
  • adgang til 118´s hemmelige numre, som politiet har
  • øget adgang til nummerpladescannere og ansigtsgenkendelse. Dette er muligt i dag, men kun i 30 dage bagud.
  • øget mulighed for at videofilme på områder uden for ens forretning/virksomhed og private hjem
  • bedre muligheder for at dele video med andre
  • mulighed for at offentliggøre ansigtsbilleder af erkendte gerningsmænd
  • lovliggøre at certificerede virksomheder igen får mulighed for at bruge teknisk overvågning mod gerningsmænd

Sådanne værktøjer ville gøre det muligt at kvalificere politianmeldelser og aflevere “færdige” sager til politiet i større omfang. Dette ville gøre politiets arbejdspukkel mindre og sagerne kunne nemt gennemgås og køres i retten. Dette sparer ressourcer hos politiet.

En ting er i hvert fald sikkert. Vores nuværende system er kun til tyveknægtens fordel. Det er vel næppe meningen.

 

Christian Pejtersen, CEO, yourCompany ApS

Fra midt i maj 2019 vil folk begynde at møde disse skilte hos en af yourCompany ApS kunder. Hvem kunden er, må du selv finde ud af, da vi af hensyn til kunden ikke afslører dette.

Kunden har gennem noget tid oplevet et alt for stort svind i sine produkter. Der er tidligere gennemført tiltag der ikke har haft den ønskede effekt. yourCompany ApS blev derfor inviteret indenfor og sammen har vi fundet frem til nogle tiltag, som vi tror på vil have den fornødne effekt med behørig respekt for den samlede businesscase. De fleste af tiltagene er af præventiv karakter.

Kundens eget personale vil, efter en oplæringsperiode, fremadrettet løbende DNA mærke de produkter og varer som de oplever størst svind i. Den unikke sporbarhed i dette skal hjælpe kundens sikkerhedsafdeling, og ikke mindst politiet, med at føre tilstrækkeligt bevis for, at det netop er deres produkter som tyvene er i besiddelse af. Der vil blive skiltet om dette som en præventiv foranstaltning – i håbet om at det får tyvene til at undlade tyverierne helt og aldeles.

Vi ser frem til at være en del af dette projekt og vi glæder os til at se kunden få en god businesscase ud af samarbejdet med yourCompany Aps.

DNA spray DNA maerkning SelectaDNA

Man vil i fremtiden kunne møde dette skilt hos en af vore gode kunder. Så er tyven advaret.

Update 7/12-2019

Kunden har denne uge oplyst, at de her cirka 8 måneder inde i projektet allerede nu har en rigtig god ROI på 1:5 – om måneden ! Det er præcis det yourCompany ApS handler om: “Sikkerhed der ses på bundlinjen”.