Forskellige typer svind i byggebranchen. yourCompany har praktisk erfaring med stort set samtlige punkter på listen

Byggefirmaer har en række forskellige risici, at forhold sig til. Det er normalt i branchen. Der er dog en række risici som byggebranchen i mindre grad har styr på. Det er de ”ømme” punkter der kan være konfliktfyldte at arbejde med. Et er dog sikkert. Det er byggefirmaernes ejere, aktionærer og kunder der betaler for disse svindkilder. Det er således meget økonomisk attraktivt for byggefirmaerne, at fokusere på disse områder og spørge sig selv – har vi styr på stumperne? yourCompany har lavet denne liste til byggefirmaerne der kan give inspiration til, hvor I kan starte rejsen imod en virksomhed med mindre svind.

Internt svind
• Snyd med kørepenge
• Tyveri af værktøj
• Tyveri af brændstof
• Tyveri af kontorartikler, IT, TV og fotoudstyr
• Uretmæssig brug af maskiner eller udlejning
• Misbrug af gulplade biler/mandskabsvogne
• Uautoriseret salg af brugt udstyr
• Tyveri af løn/falske ansatte
• Misbrug af kreditkort
• Misbrug af parkeringsordning (f.eks. easypark)
• Misbrug af brændstofkort
• Uautoriseret betaling af bøder og P-afgifter (via UE eller omgåelse af egne regler)
• Privatkøb i byggemarkeder
• Bestikkelse og korruption (både give- eller modtage ydelser for at få arbejde)
• Prisaftaler
• Privat brug af billetter til kundearrangementer
• ”sort” aflønning af personale igennem tjenester og regninger
• Tyveri af skrot og metaller
• Split payments (opdeler faktura under 2. godkender grænse)
• Privat faktura fremsendes som erhvervsfaktura
• Medarbejders egne virksomheder anvendes til fusk og fakturering/provision
• Fordyrende vennetjenester
• For meget arbejde på timepris frem for kontrakt/fast pris

Eksternt svind
• Indbrud i biler, containere, skurvogne
• Indbrud i færdig- eller næsten færdig bebyggelse
• Indbrud i lagerbygninger og materielgårde
• Indbrud i kontorbygninger
• Hærværk og Ildspåsættelse på byggepladser
• Tyveri af kabler
• Tyveri af maskiner
• Tyveri af værktøj og materialer
• Tyveri af brændstof
• Kranklatring & parkour (ødelæggelser eller ulykke der medfører driftstop)
• Ulykker med børn, nysgerrige, løbere mv. på byggepladserne

Leverandører
• Medvirken til personale snyd (forkert faktura tekst, levering m.m)
• Bytter leverancer ud med billigere produkt (no-name)
• Snyd med timer
• Snyd med bemanding
• Anvender illegal/sort arbejdskraft/social dumping
• Forsikringssvig under dække af byggesag (f.eks. ved lønsikring)
• Indhenter bevist forkerte lave priser
• Overfakturerer ekstraarbejde (måske efter aftale med eget personale – mod en ydelse)
• Overfakturering af leje/leasing – imod kickback ikke til virksomhed men den ansatte der godkender faktura
• Fremsender samme faktura flere gange på nyt fakturanummer (fejl eller bevidst)
• Udfører privat arbejde for projektleder/chef og fakturer byggesagen
• Fjerner materialer fra byggesagen = nye indkøb (efterbestillinger)
• Stjæler egne produkter fra byggesagen, således der købes nye (eksternt tyveri)

Administrativt
• Uopdateret anlægsarkiv, forkert regnskabsmæssig afskrivning
• Snyd med løn (åbne lukkede konti)
• Manglende ”blacklisting” af leverandører
• Anvendelse af leverandører trods blacklisting
• Udbetaling af bonus i stedet for overarbejde (pga. karantæne v. dagpenge)
• Manglende procedurer for modtagelse- og aflevering (ude på sagerne)
• Manglende værktøjsregistrering
• Dårligt overblik over maskinpark (GPS) bytte/låne børs herunder trailere
• Manglende præventive tiltag, mærkning (DNA)
• Mangelfulde politiker
• Dårlig proces for udskiftning af kodeord i byggemarkeder
• Manglende økonomisk baggrundscheck
• Manglende straffeattester
• Sort aflønning med kørepenge (godkendt af chef lag)
• Controller må ikke blive for tæt med projektleder/chef
• Decentralvalg af produkter og retningslinjer på sikringsprodukter
• Mangelfuldt forsikringsoverblik eller dårlig implementering i praksis på sagerne
• Manglende central registrering af svind hændelser og kapitalisering (direkte og indirekte)
• Mangelfuld proces for anmeldelser til politiet

Andre risici
(Sikringsleders arbejdsområde)
• Mangelfulde og ikke opdaterede beredskabsplaner
• Mangelfulde BCP (planer ved alvorlige hændelser)
• Mangelfuld brandsikring af byggeriet
• Industrispionage
• Dårlig adgangskontrol og TV overvågning på kontorbygninger
• Risiko ved politisk ømtåligt arbejde / forbindelser (aktivisme og terrorisme)
• Rejsesikkerhed for personale og ledelse
• Beredskab ved ulykker/kidnapninger i udlandet
• Mangelfulde værdiredningsplaner
• Konkurser (vareleverancer indefryses = driftstop)

Med venlig hilsen
yourCompany
Christian Pejtersen

Svind i byggebranchen er et kendt og udbredt problem. Tyverierne fra virksomhederne skyldes en række omstændigheder der tilsammen giver en kompleks udfordring. Det er ikke nemt at løse. Var det nemt var denne problemstilling løst for længe siden. Men mit indlæg i dag skal ikke omhandle politiets knappe ressourcer eller byggebranchens manglende motivation til at sikre sig professionelt. Det skal i stedet advare branchen om at købe ”katten i sækken” inden for sikringsteknologier. Meget passende her hvor vi netop har passeret fastelavn, tænker jeg.

Svind i bygge- og håndværksvirksomheder.
Et af de steder mange virksomhederne oplever svind er i håndværktøj og maskiner. Bevares vi er jo alle forsikret, hvilket er en god sovepude. Vores selvrisikoer er for manges vedkomne tilpas lav til, at lysten for at investere i god professionel sikring er lav. De fleste sikre sig først efter flere indbrud. Forsikringsselskaberne er således selv med til at understøtte denne negative spiral, for ingen af selskaberne våger at stille de rette krav til kunderne af frygt for kunden flytter til et mindre restriktivt forsikringsselskab.

Fællesnævnere ved svind.
Lad os bare være ærlige. Internt svind i bygge- og håndværksvirksomhederne er ofte en del af problemet. Igennem mine mange besøg i virksomheder har jeg ofte opnået tilpas fortrolighed med håndværkerne til de ofte indrømmer, at de tidligere aldrig har betalt for værktøj. Vi taler naturligvis altid i datid!

Eksternt svind i byggebranchen er typisk indbrud i containere og firmabiler. Dette er også en stor økonomisk post. Oven i udgifterne til nyt værktøj kommer ofte reparation af bil eller container samt udgifter til driftstop og administrativ tid. Dette oplever selskaberne som irriterende og dyrt, men først efter skaden er sket – igen. Sidst er der byggemarkederne der stort set alle oplever tyveri af håndværktøj som en udfordring.

Fælles for disse 3 typer af svind er, at værktøjet jo virker fint efter det er stjålet. Således er både tyv og hæler godt motiveret for en god forretning.

Bluetooth bliver aldrig løsningen.
I de senere år har jeg fulgt udviklingen og kan se, at flere og flere professionelle værktøjmærker kommer på markedet med løsninger de lancerer som løsninger på problemet. Der ses også nogle producenter af bluetooth teknologi der tilbyder enheder man kan efter montere på sit værktøj og sine maskiner. Det lyder umiddelbart smart men branchen føres efter min mening bag lyset med disse løsninger og jeg har mødt kunder der seriøst har troet på produkterne og har ladet sig lokke ind i et køb blandt andet fordi de følte de fik noget ekstra – og smart.

Bluetooth teknologierne, uanset om de er fabriksindbyggede eller eftermonteret lokker med, at man kan genfinde sit værktøj efter tyveri. Nogle lover endda deres kunder, at man kan ”slukke” for værktøjet efter det er stjålet, således at hverken tyv eller hæler kan få glæde af de stjålne effekter. Denne tanke er præcis den rigtige og det er der vi skal hen – men bluetooth bliver aldrig løsningen på dette.

Teknologiens begrænsninger.
Tanken er, at man via sin mobiltelefon vil komme i kontakt med det stjålne værktøj og herigennem enten få informationer om hvor det befinder sig eller kunne fortælle værktøjet at det er stjålet og nu skal ophøre med at virke. Problemerne her er mange. Bluetooth har en meget begrænset rækkevidde og en telefon skal altså inden for ganske få meter før den vil være i stand til at kommunikere med værktøjet. Det vil altså sjældent være nok at gå forbi ude på gaden. Næste problem er, at mobiltelefonen skal have installeret en app som skal være tændt netop i det øjeblik man teoretisk kommer i forbindelse med værktøjet. Flere producenter har lavet deres egen app og som borger og håndværker skal man altså have flere forskellige app´s installeret på telefonen da de færreste kun benytter et mærke værktøj. Værktøjet skal enten være batteridrevet – og tilsluttet et batteri, eller være et 230V værktøj der er tilsluttet stikkontakt. Ellers er værktøjet ikke til at komme i kontakt med. Afslutningsvis skal man være opmærksom på, at hvis alt det ovenstående lykkes, hvilket jo teoretisk er muligt men næppe sandsynligt, så får man som ejer af værktøjet en besked om, at en mobiltelefon har set værktøjet på en given lokation. Er det så her værktøjet faktisk opholder sig? Nej. For den information man modtager er en GPS position fra mobiltelefonen med app´en. Værktøjet kan altså ligge et andet sted i nærheden. Dette er selvfølgelig bedre end ingenting. Er det f.eks. på en landejendom har man teoretisk en chance, men kommer meldingen et sted med beboelse, trafik, p-plads eller lignende er informationen tæt på værdiløs. Man får aldrig politiet ud for at gennemføre ransagninger i 4-8 huse eller biler fordi enheden er et sted i nærheden. Det sker kun, hvis man kan påvise den bestemte adresse.

Logistikstyring.
Flere virksomheder sælger ”både og” og vil da samtidig fortælle, at bluetooth teknologien samtidig er til ressourcestyring i jeres virksomhed. I får altså 2 for 1 til prisen og det kan friste dem der ikke ved bedre. Her kan jeg blot fortælle, at det virker stort set lige så dårligt som tyveridelen og sjældent vil være pengene værd.

Konklusion.
Lad vær med at købe bluetooth teknologien fordi jeres virksomhed ønsker at nedbringe svind eller optimere på logistikken. Kig i stedet efter andre løsninger så som RFID, SIGFOX eller LoRa. Disse teknologier er på vej ind på markedet og kan komme til at virke. Vi skal derfor lægge pres på værktøjsproducenterne for at benytte disse teknologier eller andre der måtte komme fremfor at satse på sidste generations teknologi. Jeg håber med denne artikel, at jeg kan spare jer for dyre lærepenge og ærgelser.

Christian Pejtersen, yourCompany