Brancheforeningen Danske Byggecentre, der favner over de fleste og største trælaster i Danmark, skrev i septemberudgaven af sit nyhedsbrev om deres seneste initiativ inden for svindbekæmpelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra de fleste trælaster, medarbejdere fra Danske Byggecentre hvor i blandt også yourCompany ApS byder ind med gode kræfter via vores outsourcing koncept. Det er vi meget stolte over at være en del af.

Formålet er, at forene gode kræfter og erfaringer og indgå det bedst tænkelige samarbejde, imod den kriminalitet som trælastbranchen hvert år rammes af. Branchen omsætter for 30 milliarder kroner årligt og det præcise svind er ukendt, men alle erfaringer viser det er en rigtig god forretning for trælasterne, at arbejde målrettet mod svindet. Beregninger viser, at de fleste trælaster skal omsætte for mellem 10.000 kr. og 20.000 kr. hver gang der opdages svind for 1.000 kr. før tyveriet/ødelæggelsen er udlignet økonomisk. Et svimlende tal, der langt bedre lå på trælasternes bundlinje.

Den gode nyhed er, at der relativt nemt og med en målrettet indsats kan gøres noget alvorligt ved dette svind. Læs Danske Byggecentres artikel her og vil Jeres virksomhed gerne nedbringe svindet er i velkommen til at kontakte yourCompany ApS og byde på en kop kaffe. I kan læse mere om vores outsourcing koncept på vores hjemmeside

Personalet fra yourCompany ApS består stort set kun af tidligere politifolk og sammen med vores kunder finder vi god brug af de kompetencer vi bringer med ud i erhvervslivet fra politiet. Målet er, at samarbejdet med yourCompany ApS skal være en god forretning for virksomhederne.

 

artikel om svind

Danske Byggecentre Nyhedsbrev om svind.

 

 

I nat fik en af yourCompany ApS Stop Tyven kunder indbrud i sin håndværker bil og en masse værktøj blev stjålet. Et klassisk scenarie som mange håndværkere oplever igen og igen. Dette belaster mange kunders forsikringspolicer og medfører ofte prisstigninger for håndværkerne der ikke har andet valg end at sende regningen videre til kunderne.

Desværre for denne tyv, begik han indbrud i en håndværker bil der var udstyret med en #STOPTYVEN pakke fra Dansk Byggeri og Byggeriets Forsikringsservice. Pakkerne er udviklet, installeret og driftovervåges af yourCompany og det er også yourCompanys tidligere politifolk der rykker ud når der er sket et indbrud.

stjålet værktøj

I denne sag oplevede virksomheden, at komme ud til en tømt bil kl. 06:30 om morgen og kl. 15:00 samme dag var tingene genfundet af yourCompany og returneret med hjælp fra Politiet. I den aktuelle sag befandt det stjålne værktøj sig i et kælderrum i København og politiet efterforsker nu sagen. Flere håndværkere kan med fordel kigge på www.stoptyven.info og overveje om ikke en STOPTYVEN pakke var rette løsning for dem.

En Stop Tyven kunde fik indbrud i sin haandvaerkerbil 2

 

DNA Marker Pen - DNA-mærkning

 Nyt produkt på det danske marked.

En ny og interessant mulighed fra SelectaDNA har ramt det danske marked. Der er tale om en DNA Marker Pen der giver nye muligheder inden for præventiv mærkning. Der er således tale om en næsten ikke synlig væske. Anvendelse af pennen er som at skrive med en tusch, eller som en UV pen som man kan få i de fleste byggemarkeder. Forskellen er dog, at som alle de øvrige DNA produkter indeholder væsken en unik kode. Koden er forskellig i hver pen og registeres til ejeren. Dette gør det til et særdeles stærkt bevis i tilfælde af en domstolsvurdering bliver nødvendig. Kombinationen af hvad man har skrevet, hvor man har skrevet det samt den unikke DNA kode kan gøre en forskel i mange situationer.

Anvendelses muligheder.

Forfatterens fantasi rækker i skrivende stund kun til en række eksempler. Læserne kan formentlig finde på endnu flere. I yourCompany ApS ser vi anvendelsesmuligheder inden for mærkning af pengesedler ved mistanke om internt svind. Mærkning af tøj og kosmetik produkter er også oplagt, hvor der er mistanke om tyverier eller kopiprodukter. Man kan også anvende DNA Pen i kombination med de øvrige DNA produkter på f.eks. værktøj, hvis man ønsker en hurtigere identificering. Det er værd at bemærke, at DNA Marker Pen naturligvis ikke indeholder mikrodots som visse andre produkter fra SelectaDNA. Mikrodots gør livet nemmere og billigere for politiet når tingene skal identificeres, hvilket bestemt er værd at tænke ind i sine sikringsløsninger.

Importøren i Danmark Unisecure ApS forventer prisen kommer til at ligge et stykke under 2000 kr. + moms pr. stk og her er det værd at nævne der er til RIGITG mange mærkninger i en DNA Marker Pen. Præcis hvor mange afhænger af en række faktorer, f.eks. om man blot sætter en prik eller skriver længere genkendelige ord.

yourCompany ApS kommer til at forhandle dette nye produkt, efter en dialog med kunderne om hvad de ønsker at opnå ved det. Ønsker man rådgivning om nedbringelse af svind i sin virksomhed er man velkommen til at Blive kontaktet af yourCompany ApS

Vi hilser dette nye produkt velkommen og minder alle om at politiet gerne ser borgere og virksomheder mærker deres ejendele.

 

DNA Marker paa Bosch Laser DNA maerkning

“YC ApS” for yourCompany ApS skrevet med DNA Marker Pen – kun synligt under UV lys.

 

 

Det er med en vis stolthed, at yourCompany ApS byder velkommen til endnu en ny medarbejder med baggrund fra politiet. Stolthed fordi det er lykkedes os at tiltrække en ny dygtig medarbejder med de kompetencer vi og vores kunder har brug for. Stolthed fordi der er brug for ham, idet yourCompany ApS i 2019 har oplevet mere end den forventede vækst. Det går godt.

Vores nye medarbejder hedder Morten Teglhus Gottschalck er 33 år, bosat på Sjælland og har en baggrund fra politiet og erfaring med efterforskning, efterretningsindhentning og analysearbejde. Endvidere er Morten musiker.

Dette er præcis nogle af de kompetencer, vi skal bruge for at gøre en synlig forskel for vore kunder. Sikkerhed der ses på bundlinjen.

Velkommen til Morten !

Besøg Morten på Linkedin

Se hvad Morten skal arbejde med

Mestertidende, Licitationen og Nordiske Medier har lavet et flot katalog over forskellige løsninger for sikring imod tyverier i byggebranchen. Mange af de omtalte tiltag er fornuftige og ønsker håndværkerne rådgivning omkring, hvilke tiltag der er de bedste står yourCompany til rådighed så ikke håndværkerne køber katten i sækken.

Se kataloget her

 

yourCompany ApS hjælper også i Sverige

Entreprenørmateriel på vej til Polen.

Det har været en travl uge i yourCompany ApS. Ikke mindst fordi vi stadig er lidt sommerferie ramte. Trods det lykkedes det i denne uge, at hjælpe en svensk entreprenør og svensk politi med at genfinde en entreprenørmaskine efter tyveri. Entreprenørmaskinen blev bogstaveligt talt trukket ud af færgen i Ystad. I samarbejde med Kaptajnen på skibet, og en polsk chauffør anholdt af svensk politi. Chaufføren og hans bil kom således ikke til Polen denne aften.

yourCompany ApS hjaelper ogsaa i Sverige 3 STOP TYVEN

Maskinen var stjålet nogle dage tidligere og undersøgelser, foretaget af den svenske kunde i samarbejde med yourCompany, førte til mistanke om, at udstyret var på vej til Polen. En bestemt minitrans kom i vores søgelys. Der blev derfor opsat et beredskab i samarbejde med kunden. Bedredskabet blev aktiveret da mistanken viste sig at blive bestyrket og entreprenørmateriellet var på vej til Polen.

yourCompany ApS hjaelper ogsaa i Sverige 5 STOP TYVEN

Igennem undersøgelsesskridt og vores avancerede udstyr til genfindelse, lykkedes det os at finde frem til gerningsmanden og det stjålne entreprenørmateriel. Den vellykkede aktion har sparet kunden for et tab på 80.000 kr. og forhåbenligt gjort det lidt vanskeligere at være tyv i Sverige i fremtiden.

yourCompany ApS hjaelper ogsaa i Sverige 4 STOP TYVEN

 

Med denne opgave har yourCompany ApS taget hul på en strategisk satsning omkring at se sydsverige som et fremtidigt forretningsområde.

Det virker !

”I de to år yourCompany har haft ansvaret for svindbekæmpelse, har vi sammen reduceret svind med 2,5 mio. kr. Vi har endvidere flyttet et lignende beløb fra ukendt til kendt svind. De har sat fingrene på de ømme punkter, strømlinet systemerne og ændret kulturen, så nu er tiden inde til at sætte fokus på den daglige drift og den løbende optimering,” siger Plantoramas økonomidirektør Torben Castenskiold.

 

Siden 2017 har Plantorama været kunde hos sikkerhedsfirmaet yourCompany, der bekæmper svind i virksomheder og organisationer. Samarbejdet har været så stor en succes, at Plantorama nu har valgt at fastansætte den konsulent, som yourCompany i de sidste 2 år har stillet til rådighed. Et soleklart bevis på værdien af svindbekæmpelse, mener begge parter.

 

Fuld fokus

Torben Castenskiold vurderer, at Plantorama fremover kommer til at sætte yderligere fart i svindbekæmpelsen. ”yourCompany har vist os, hvor stort potentialet er. Vi har allerede reduceret svindet ganske betragteligt. Næste opgave er at tackle de kilder til svind, som vi nu har identificeret. Det er en fuldtidsopgave for en sikkerhedschef. Da yourCompanys konsulent stort set var fuldt besat af opgaver for Plantorama, var det en naturlig løsning at lave en aftale med ham og yourCompany, så han kunne fortsætte arbejdet.”

 

Tak for kampen

”Vi kommer til at savne Simon, men det giver god mening for Plantorama at tage skridtet til en fuldtidsansat sikkerhedschef, siger Christian Pejtersen, der er direktør for yourCompany. ”Det er en del af vores koncept at gøre de største af vores kunder parat til at håndtere de daglige processer selv, når det gælder om at håndtere svindproblemer. Af samme årsag er rummer vore kontrakter altid mulighed for, at overtage vore konsulenter, hvis det er hvad alle ønsker, men vi assisterer også gerne vore kunder i headhuntning af kvalificerede sikkerhedsmedarbejdere hvis det ønskes.

Det kræver en vis størrelse at få økonomi i en komplet sikkerhedsfunktion, men i Plantoramas tilfælde er det et oplagt valg.”

 

Fremover vil Plantorama stadig trække på konsulentydelser fra yourCompany, når det er nødvendigt, men de løbende opgaver vil blive klaret internt.

 

Se mere om svindbekæmpelse her:

https://yourcompany.dk

En stor tak til Mestertidende der i en artikel har omtalt vores positive resultater for STOPTYVEN konceptet som er lavet i samarbejde med Byggeriets Forsikringsservice og Dansk Byggeri . I denne sag hjalp vi en håndværker virksomhed med at skaffe sit værktøj tilbage og vi gjorde det lidt vanskeligere at være tyv i Danmark.

Læs artiklen her: https://www.mestertidende.dk/article/view/667303/tomrer_fandt_bade_tyve_og_stjalet_vaerktoj_med_gps

 

Toemrer fandt baade tyve og stjaalet vaerktoej med GPS STOP TYVEN ordningen

 

Skou Gruppen har afsløret internt svind begået af egne medarbejdere imod virksomheden.

Skou Gruppen har opklaret en sag omkring internt svind, begået af medarbejdere i samarbejde med en leverandør. yourCompany har bistået Skou Gruppen i undersøgelsen. Sager som denne er desværre ikke et sjældent fænomen i byggebranchen, hvor der nogle få steder hersker en beklagelig kultur. Heldigvis er branchen på vej i en bedre retning.

https://www.licitationen.dk/article/view/664326/skou_gruppen_mistaenker_to_medarbejdere_for_millionsvindel?token=bjdr380n3jymh12h4qy7tdyukt6qrt9e

Nye tal på tyveri i byggebranchen

41 % af medlemmerne i Dansk Byggeri har oplevet tyveri fra byggepladserne inden for det sidste år. 59 % af virksomhederne øst for Storebælt har haft tyveri fra håndværkerbiler, mens 32 % vest for bæltet har oplevet det samme. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri, der dokumenterer massive problemer med tyveri i byggebranchen. Det er uvist, hvor meget det koster byggebranchen, men CEO Christian Pejtersen fra sikkerhedsvirksomheden yourCompany anslår, at tabene løber op i adskillige milliarder kroner.

”De meget store beløb kunne være brugt til at optimere virksomhederne og skabe bedre forretning,” siger Christian Pejtersen, der er specialist i svindbekæmpelse i bl.a. byggebranchen. ”Alligevel bliver der generelt gjort alt for lidt for at begrænse problemet – og det, der bliver gjort, er ofte utilstrækkeligt. Effektiv svindbekæmpelse er en god forretning, men det kræver en strategi og en helhjertet indsats. Generelt hænger mange virksomheder fast i en kultur med sporadiske og tilfældige tiltag.”

Som et eksempel på potentialet ved en indsats fremhæver Christian Pejtersen en byggemarkedskæde, hvor yourCompany har været med til at nedbringe svindet ved bl.a. tyveri med 10 millioner kroner årligt. En anden kunde har nedbragt svind for 2,5 millioner kroner årligt. Begge steder er der også gennemført andre værdiskabende tiltag som ikke er direkte målbare på svindtallene.

Geografiske forskelle

I Dansk Byggeris undersøgelse viser, at problemet med tyveri fra byggepladserne er stort set lige stort på tværs af landet.Til gengæld er indbrud i håndværkerbilerne mere udbredt øst for Storebælt. Med hhv. 59 % i øst og 32 % i vest er der en markant forskel, men undersøgelsen forklarer ikke, hvad den geografiske forskel skyldes.

Ifølge undersøgelsen er det primært er de mindre virksomheder på 1-10 medarbejdere, der bliver ramt af indbrud i biler og på byggepladserne. Men ifølge erfaringerne hos yourCompany er det ikke nødvendigvis helt retvisende. ”Det er ofte de mindre virksomheder, der opdager og reagerer på tyverierne, fordi de mærker konsekvenserne med det samme. De store byggefirmaer har ikke styr på stumperne i samme omfang. Derfor er de tilbøjelige til at overse eller negligere tyverier pga. store selvrisikoer eller direkte vælger ikke at bruge tid på svindbekæmpelse,” siger Christian Pejtersen.

Internt svind

Internt tyveri er også en udfordring for byggefirmaerne. Her svarer 9% af virksomhederne, at de inden for det sidste år har oplevet tyverier begået af egne medarbejdere. Også her gælder det om at gardere sig, men i YourCompany møder man ofte først problemet, når det er gået galt, forklarer Christian Pejtersen:

“Vi oplever typisk, at byggefirmaer henvender sig for at få hjælp til at organisere en intern undersøgelse, når de har mistanke om økonomisk bedrageri begået af egne medarbejdere. Og det er bestemt fornuftigt at søge objektiv hjælp til at undersøge forholdet. Ofte sker det i samarbejde med virksomhedens advokat, hvor yourCompanys efterforskere gennemfører den praktiske del af undersøgelsen. Mange bliver overraskede når de på egen krop oplever, at det ikke handler om 3 spande maling eller lidt el-værktøj, men om sager, hvor økonomiansvarlige som formænd, byggeledere eller projektchefer har begået underslæb for millioner af kroner. Men det ville naturligvis være endnu klogere at tage de præventive forholdsregler, der forhindrer svind og bedrageri, understreger Christian Pejtersen.

Undersøgelserne er gennemført i perioden fra den 23. marts til den 4. april 2019. Dansk Byggeri har spurgt 704 af sine medlemmer, hvoraf 142 har svaret på undersøgelsen. Det er en svarprocent på cirka 20 %. Den interesserede læser kan se undersøgelsen her. Dansk Byggeri_Tyveri fra byggebranchen

Tak til Dansk Byggeri for benarbejdet omkring undersøgelsen.